01/06/2026
Horsens Østre Rotary klub havde i torsdags besøg af apoteker Kerly Servilieri, der som nyt medlem holdt det, vi kalder et ego-foredrag. I et ego-foredrag fortæller man om sin baggrund og historien om, hvordan man er nået til der, hvor man er nu – og selvfølgelig meget gerne med bud på fremtiden. Kerly er født i Brasilien, er uddannet farmaceut og forskede hjemme i Brasilien, da hun på en konference mødte en dansker, ham hun er gift med. De bosatte sig i Danmark, og nu er hun ejer af Firkløver apotekerne i Horsens. Hun har mange gode ideer til fremtidige initiativer, det kommer vi til at høre mere om. Og igen, hvis du tænker – det kunne nu være spændende at høre mere om Rotary og Horsens Østre – send en mail til mig på [email protected].