05/08/2026
Har din forening lyst til at være med til Aaben Havn?
Fredag den 11. september åbner Aabenraa Havn portene for tusindvis af gæster. Derfor søger vi lokale klubber og foreninger, der har lyst til at hjælpe med de praktiske opgaver bag kulisserne.
Vi har blandt andet brug for hjælp til:
At holde området pænt og samle affald
Let oprydning på pladsen
Patruljering langs hegn og afspærringer
Bemanding ved aktiviteter og poster
Det kræver ingen særlige forudsætninger – kun gåpåmod og lyst til at give en hånd med. Hjælperne skal være fyldt 18 år.
Vagterne varer op til 3 timer og ligger mellem kl. 11.30 og 24.00. Det er naturligvis muligt at tage flere vagter i løbet af dagen.
Foreninger, der hjælper til, modtager et økonomisk bidrag til foreningskassen. Vi aftaler opgaver, bemanding og vilkår direkte med den enkelte forening.
Så måske er det sejlklubben, roklubben, kajakklubben, fodboldklubben, håndboldholdet – eller en helt anden lokal forening – der har lyst til at samle et hold og blive en del af Aaben Havn?
Har din forening lyst til at være med? Send en mail til [email protected] med foreningens navn og hvor mange frivillige I kan stille med.
Så vender vi tilbage med nærmere information om opgaver, vagter og det økonomiske bidrag.
Del meget gerne opslaget – måske kender du den forening, vi leder efter 💙