Marselisborg Havn

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Marselisborg Havn Marselisborg Havn er en lille marina, der ligger tæt ved Marselisborgskoven lige i udkanten af Aarhus.

Velkommen til Marselisborg Lystbådehavn, en moderne og perfekt beliggende marina ved Aarhus. Her får du naturskønne omgivelser, samtidig med at du kun er få kilometer fra Aarhus midtby. Med et utroligt varieret udbud af restauranter og smagsoplevelser er der altid en dejlig stemning her i en af Danmarks hyggeligste havne. Skal der skiftes besætning eller kommer der besøg udefra, har havnen desuden Havnehotellet, hvor der er fine overnatningsmuligheder.

☀️ Sommer, musik og fællesskab ved vandet ☀️Onsdag den 24. juni kl. 19.00 inviterer Kaj Kiosk og Amplify Live til en hel...
22/06/2026

☀️ Sommer, musik og fællesskab ved vandet ☀️

Onsdag den 24. juni kl. 19.00 inviterer Kaj Kiosk og Amplify Live til en helt særlig sommeraften ved Kaj Kiosk, Marselisborg Havnevej 16, hvor den talentfulde artist Anberose giver en intim livekoncert med udsigt over havnen.

Tag vennerne med, find en plads på kajen – eller kom sejlende og læg til helt foran Kaj Kiosk – og vær med til en hyggelig aften, hvor musikken og sommerstemningen er i centrum.

Bag arrangementet står Amplify Live, en dansk forening, der skaber eksklusive og intime livekoncerter for upcoming artister. Her får musikerne ikke blot en scene at stå på, men også professionelt videomateriale, som kan hjælpe dem videre i deres karriere. Vi tror på et mere bæredygtigt musikmiljø, hvor både artister, publikum og kulturen kan vokse sammen.

Vi glæder os til at dele en magisk sommeraften med jer 🌊🎶

📍 Kaj Kiosk, Marselisborg Havnevej 16
🗓️ 24. juni
🕖 Kl. 19.00
🎤 Anberose

Grafik: AMPLIFY LIVE

⚓️ NY BUTIK PÅ MARSELISBORG HAVN ⚓️Byd velkommen til et af de nyeste ansigter på havnen. Anders åbner en spritny lille b...
27/05/2026

⚓️ NY BUTIK PÅ MARSELISBORG HAVN ⚓️

Byd velkommen til et af de nyeste ansigter på havnen. Anders åbner en spritny lille biks med sejlergrej, fornødenheder og alt ungerne skal bruge til en sjov dag på vandet eller stranden.

I butikken finder du et bredt sortiment, der rummer alt i bolte og skruer, tovværk, windex, tape, diverse olier, bundmaling, gas, kabler, batterier og meget mere. Du finder også det særdeles populære tøj og de ikoniske sko fra Sebago. Alt sammen til priser, der matcher dem, du finder hos online-forhandlerne. Og står du og mangler noget mere specifikt, er det ikke utænkeligt, at han kan bestille det hjem til dig.

Så uanset om du mangler lidt til bådens vedligehold, et fiskenet til ungerne eller et par friske futter, så har du nu muligheden for at slå et s**t ned forbi Anders’ biks på Havnetorvet.

Du finder typisk åbne døre i butikken fredag fra kl. 13 og lørdag/søndag fra kl. 11.

Vi byder Anders og hans biks hjerteligt velkommen på Marselisborg Havn – vi håber, at se jer hernede.

God vind ⚓️

🌊SEEK Festival 2026 på Strandengen i Aarhus 🌊Oplev en verden af eksperimenterende kunst, musik, film og performance, når...
25/05/2026

🌊SEEK Festival 2026 på Strandengen i Aarhus 🌊

Oplev en verden af eksperimenterende kunst, musik, film og performance, når SEEK Festival indtager Strandengen i Aarhus den 29.-30. maj!

SEEK Festival er en fejring af kreativ udfoldelse, hvor musik, live performances, kunstinstallationer, kortfilm og street art smelter sammen i en dynamisk, åben festivaloplevelse. Her kan du forvente alt fra banebrydende lyduniverser til visuelle kunstværker, korte filmvisninger og spontane performances – en platform for kunstnere, der tør udfordre grænserne.

Fredag den 29. maj kl. 12-01
Lørdag den 30. maj kl. 12-01

Festivalen er gratis og åben for alle, så kom og vær med til at skabe en magisk stemning! Lineup og kunstnere afsløres snart – så hop ind og følg SEEK FESTIVAL og hold jer opdateret!

SEEK Festival

🎨 Fernisering – THAT FLOWER LOOKS LIKE A DRONEVi gør opmærksom på den forestående fernisering af udstillingen THAT FLOWE...
09/02/2026

🎨 Fernisering – THAT FLOWER LOOKS LIKE A DRONE

Vi gør opmærksom på den forestående fernisering af udstillingen THAT FLOWER LOOKS LIKE A DRONE af Eske Touborg, skabt i samarbejde med Save Ukraine, NATO og KOLO Nordic.

Udstillingen er baseret på male-workshops i Kyiv med ukrainske børn, der er blevet befriet fra russiskbesatte områder. Værkerne kombinerer børnenes farverige udtryk med kunstnerens slørede portrætter og sætter fokus på børnenes identitet og oplevelser under krigen.

En udstilling om Ukraines stjålne børn.

Fernisering: 19.02.26 - 16:00-19:00
Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Kære sejlere! ⚓️Vores hjemmeside har fået en lille opdatering! 🎉Det er nu blevet meget nemmere at finde tidligere nyheds...
27/10/2025

Kære sejlere! ⚓️

Vores hjemmeside har fået en lille opdatering! 🎉
Det er nu blevet meget nemmere at finde tidligere nyhedsbreve – så hvis du ikke endnu er tilmeldt nyhedsbrevet, kan du altid læse både de seneste og ældre udgaver direkte på hjemmesiden (men få jer nu tilmeldt det nyhedsbrev).

https://www.marselisborghavn.dk/nyhedsbrev/

Vi er samtidig godt i gang med bådoptagningerne og vil gerne minde om, at sidste dag for booking af tider er den 11. november.
Så skynd jer at få booket en tid, hvis båden skal på land i år! 🛥️🍂

Vi ses på havnen! 👋

Nyhedsbrev Nyhedsbreve fra Marselisborg Havn Hold dig opdateret med de seneste nyheder fra Marselisborg Havn!I vores nyhedsbrev kan du læse om aktuelle projekter, arrangementer, udviklingsplaner og andet nyt fra havnen og området omkring. 📬 Havnens nyhedsbreve Vil du se, hvad der er sket gennem...

☔🌧️ Voldsomt vejr på vej! 🌪️☔Vejret vender de næste par dage, og blæsten, som I sikkert allerede kan mærke, vil kun tage...
02/10/2025

☔🌧️ Voldsomt vejr på vej! 🌪️☔

Vejret vender de næste par dage, og blæsten, som I sikkert allerede kan mærke, vil kun tage til hen over weekenden.

DMI forventer, at der fra natten til lørdag kommer store skyer, regn og kraftig blæst ind over landet vestfra.

Vedhæftet er deres konkrete varsel for Aarhus-området.

Som følge af det kraftige blæsevejr forventes lige nu også en stigning i vandstanden på op mod 1 meter natten mellem søndag og mandag.

Tænk på jeres både og på jer selv, og tag jer de nødvendige foranstaltninger.
Tjek jeres løsdele, fortøjninger og fendere, og hold selv løbende øje med varsler og udviklingen i vejret.

Vi forventer, at weekendens optagninger kommer til at forløbe som planlagt – ellers vil de, for hvem det har relevans, høre fra os.

⚓⚓⚓

Marselisborg Havn deltager i World Cleanup Day - fokus på mikroplast 🌍♻️Vi på Marselisborg Havn har i forbindelse med FN...
20/09/2025

Marselisborg Havn deltager i World Cleanup Day - fokus på mikroplast 🌍♻️

Vi på Marselisborg Havn har i forbindelse med FN's officielle World Cleanup Day haft fornøjelsen af at få besøg af 3.g-elever fra Marselisborg Gymnasium, der satte fokus på mikroplast i havene i samarbejde med Marselisborg Havn.

Eleverne undersøgte lokalområdets havmiljø og gik aktivt til værks for at få indsigt i omfanget af mikroplast. De dissekerede sild, trak vod i vandsøjlen og filtrerede strandsand – alt sammen for at afdække, hvor meget mikroplast der gemmer sig i vores nærområde 🔍

Desværre, men ikke overraskende, fandt eleverne mikroplast i maverne på samtlige sild og i samtlige vand- og sandprøver. Dette gav en tydelig påmindelse om, hvor alvorligt problemet er, og hvordan det påvirker både dyrelivet og vores omgivelser.

Denne dag er en god påmindelse om, at det ikke kun handler om at rydde op efter sig selv, men også om at tage ansvar for vores fælles miljø. Mikroplast er en trussel, vi alle skal tage alvorligt, og vi håber, at dette initiativ kan inspirere flere til at deltage i World Cleanup Day og tage del i kampen mod plastikforurening. Også selvom det kan handle om at samle skrald op efter andre end sig selv.

Tak til lærerne og eleverne fra Marselisborg Gymnasium for deres indsats og nysgerrighed 💪🌍

Fotograf: Per Fløng

Noget spændende er på vej… 🌊👀I forbindelse med den kommende World Cleanup Day har vi været i gang med noget rigtig spænd...
18/09/2025

Noget spændende er på vej… 🌊👀

I forbindelse med den kommende World Cleanup Day har vi været i gang med noget rigtig spændende her på Marselisborg Havn, og vi glæder os til at dele det med jer på lørdag!

Vi har haft besøg af engagerede gymnasieelever, som har været med til at undersøge et af de store miljøproblemer, vi står overfor – og resultaterne er både oplysende og tankevækkende.

Hvad vi har fundet, og hvordan vi alle kan være med til at gøre en forskel, afslører vi på World Cleanup Day. Så når I er færdige med at samle skrald ind eller på anden måde bidrager til World Cleanup Day på lørdag 👀, så tjek vores nyeste opslag, hvor vi afslører, hvad der er blevet opdaget – og hvordan du kan gøre en forskel! 💪🌍

Fotograf: Per Fløng

12/09/2025

I dag har vi haft besøg af Båd Krabben der kan lave miljøvenlig undervands rengøring, med sin robot.

Husk, at vi indvier havnens nye skulptur på søndag. Vi glæder os til at se dig! 🥂
11/08/2025

Husk, at vi indvier havnens nye skulptur på søndag. Vi glæder os til at se dig! 🥂

Adresse

Marselisborg Havnevej
Aarhus
8000

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Marselisborg Havn offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Marselisborg Havn:

Genveje

Del