24/09/2026
STATUS PÅ PRAKTIKANT-ORDNINGEN
Kære Landmænd!
I denne for landbruget svære tid, vil jeg gerne orientere jer omkring, hvordan det går lige nu, med at få PRAKTIKANTER til Danmark.
Praktikant-området har været turbulent, både på grund af ønsket fra den nye regering om at erstatte Praktikant-ordningen med en anden ordning samt at Praktikant-ansøgninger fra Kenya, Tanzania og Uganda har været sat på stand-by.
Praktikant-ordningen kører stadig stabilt. Vi får stadig hurtige sager igennem SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) (33 – 36 dages behandlingstid) og der er stadig langsomme sager. Der har altid været både hurtige –og langsomme sager igennem SIRI, selv for identiske ansøgninger. Dette er ikke noget nyt.
SIRI`s servicemål er faktisk et udtryk for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra de seneste måneder, og ikke et udtryk for den fremadrettede sagsbehandlingstid. Så grunden til at servicemålet nu er forhøjet til 6 måneder skyldes blandt andet den ekstra behandling af sager fra Kenya, Tanzania og Uganda.
Så konklusionen af ovennævnte er, at Praktikant-ordningen stadig fungerer, og at vi stadig har gode Praktikanter fra henholdsvis Sydafrika, Vietnam, Usbekistan, Indien og Bangladesh, som rigtig gerne vil til Danmark som Praktikant.
Det er muligt at ansøge en sag hos SIRI 6 måneder før ønsket ankomst. Derfor vil jeg opfodre jer til, hvis muligt få bestilt de Praktikanter, i har behov for, så tidligt som muligt, således de kan ankomme rettidigt til jer.
ÅRLIGE HYGGEDAG:
🎉 Den 20. november afholder vi vores årlige ”HYGGEDAG” på Vissenbjerg Storkro for jer og jeres Praktikanter formidlet via os (invitation udsendt pr. mail den 25. august og her igen vedhæftet).
Husk tilmelding senest den 10. november.
Her vil der blandt andet også blive orienteret om Praktikant-ordningen mv.
På forhånd tak og med venlig hilsen
Peder Top - 24. september 2026.