Norddjurs Kommune

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Norddjurs Kommune Velkommen til Norddjurs Kommunes Facebook-side. Vores Norddjurs - tættere på hinanden! Velkommen til Norddjurs Kommunes officielle, overordnede Facebook-profil.

BEMÆRK: VI ANBEFALER, AT MAN IKKE SKRIVER PERSONLIGE OPLYSNINGER SOM F.EKS. CPR-NUMMER, ADRESSE OG TELEFONNUMMER I TRÅDE, BESKEDER ELLER KOMMENTARER TIL OPSLAG HER PÅ SIDEN. BENYT ISTEDET SIKKERPOST-ADRESSEN: [email protected]

Norddjurs Kommune er på Facebook for at styrke den demokratiske dialog med borgerne. Vi ønsker med vores indhold at skabe opmærksomhed, knytte netværk, gå i dialog, lytte og udvise åbenhed. Vores tilstedeværelse på Facebook hænger sammen med – og understøtter – vores øvrige kommunikationskanaler-og indsatser. Her kan du på en nem og uformel måde finde aktuelle servicemeddelelser og nyheder, der har betydning for din hverdag. Vi håber, indholdet er både relevant, underholdende og inspirerende. På www.norddjurs.dk kan du finde information om Norddjurs Kommunes organisation, ydelser, institutioner, budget og økonomi, politik, dagsordener, byggetilladelser, høringer og meget mere. Det er også her, du kan betjene dig selv døgnet rundt. Her på Facebook-siden kan du forvente, at vi er til stede indenfor normal arbejdstid (hverdage kl. 08-16). Når du kommenterer på Norddjurs Kommunes opslag eller sender os en besked, kan det ikke ske anonymt. Vi behandler ikke personlige sager eller politiske sager eller emner på denne profil. Har du et spørgsmål i relation til en konkret sag, anbefaler vi dig derfor enten at ringe på vores hovednummer, som er: 89 59 10 00 eller skrive til [email protected]

Vi laver ikke sagsbehandling via Facebook, og vi fraråder, at du opslår personlige oplysninger eller personsager på væggen. Spørgsmål, der kræver sagsbehandling, vil vi henvise til en relevant afdeling eller fagperson i Norddjurs Kommune. Er der noget du rent politisk har en holdning til, og ønsker du kontakt til en politiker, så anbefaler vi dig enten at kontakte vedkommende direkte på den relevante politikers egen Facebook-side eller hjemmeside. Du kan også finde kontaktoplysninger på medlemmerne af Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse på www.norddjurs.dk/politik/kommunalbestyrelsen. Spilleregler
Vores spilleregler skal sikre, at der er plads til alle:

Derfor:

Skriv ikke kommentarer eller indlæg, der er injurierende, racistiske eller på anden vis i strid med lovgivningen

Skriv ikke kommercielle kommentarer eller indlæg

Skriv ingen personlige oplysninger om hverken dig selv eller andre

Kritiser ikke en navngiven medarbejder

Kom gerne med ris eller ros, men gør det på en konstruktiv måde

Hold altid en god tone. Norddjurs Kommune forbeholder sig ret til at slette indlæg og blokere personer, der ikke overholder disse spilleregler. Vi forbeholder os også ret til at slette indlæg og andet indhold som f.eks. video og billeder, vi på anden måde måtte vurdere er upassende eller som vi ikke mener, er relevante til denne sides formål. Vi glæder os til at byde dig velkommen på Norddjurs Kommunes Facebook.

💡”NYT” LYS PÅ GRENAA TORV💡Vi renoverer og opgraderer de ikoniske gadelamper, som lyser Grenaa Torv op.De ikoniske Helios...
20/10/2026

💡”NYT” LYS PÅ GRENAA TORV💡

Vi renoverer og opgraderer de ikoniske gadelamper, som lyser Grenaa Torv op.

De ikoniske Helios-gadebelysningsarmaturer vil fremstå næsten som nye, samtidig med at de får nye LED-lyskilder.

Det vil give en energibesparelse på mindst 70% og reducere CO₂-udledningen fra elforbruget med omkring 1,2 tons om året.

Renoveringen udføres i 2 etaper. Arbejdet begyndte i uge 42 og vi forventer, at det er afsluttet inden december.

For at sikre trygge forhold på Torvet etableres der midlertidig belysning i perioden 💡

Nu har du mulighed for at være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen – og din stemme er vigtig👂 Og i morgen og ...
19/10/2026

Nu har du mulighed for at være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen – og din stemme er vigtig👂 Og i morgen og på onsdag har du rent faktisk mulighed for at komme med input til dialogmøder om det nære sundhedsvæsen i henholdsvis Hadsten og Kolind. Læs mere nedenfor :-)

Kom til dialogmøde og giv dit input til fremtidens nære sundhedsvæsen 🏥🏠

Hvordan får vi mere behandling tæt på hjemmet? Hvordan skaber vi bedre sammenhæng mellem egen læge, kommune og hospital? Og hvad skal især prioriteres for at gøre sundhedsvæsenet bedre for borgerne i Kronjylland?

Det vil politikerne i Sundhedsråd Kronjylland gerne drøfte med dig, der bruger sundhedsvæsenet. Du ved nemlig, hvad der fungerer i dag, hvor der er udfordringer, og hvad der kan gøre en forskel i hverdagen.

Sundhedsrådet vil derfor gerne invitere dig til at deltage ved et af to planlagte dialogmøder, der afholdes:

🗓 Tirsdag den 20. oktober 2026 kl. 19.00 - 21.00
Hadsten Kulturhus Sløjfen
Evald Tangs Allé 45
8370 Hadsten
📍Se begivenhed: https://fb.me/e/6zXygLTIs

🗓 Onsdag den 21. oktober 2026 kl. 19.00 - 21.00
Kolind+
Bugtrupvej 33A
8560 Kolind
📍Se begivenhed: https://fb.me/e/9UzOMmGz2

Møderne er for alle interesserede med noget på hjerte. Af hensyn til forplejning vil vi dog meget gerne have en tilmelding fra dig. Du kan melde dig til ved at sende en mail til: [email protected]

Foto af Sundhedsråd Kronjylland: Niels Aage Skovbo

Randers Kommune
Norddjurs Kommune
Syddjurs Kommune
Favrskov Kommune

09/10/2026

Mindre kommunesprog. Mere menneskesprog. 😊
I Norddjurs Kommune arbejder vi på at gøre det lettere at forstå vores tilbud. Familieskolen er et rigtig godt eksempel på den nye tilgang🙌

🍬 Vidste du, at Danmark er det land i verden, der spiser mest slik?Derfor er Norddjurs Kommune gået med i Fødevarestyrel...
08/10/2026

🍬 Vidste du, at Danmark er det land i verden, der spiser mest slik?

Derfor er Norddjurs Kommune gået med i Fødevarestyrelsens projekt "Sød Balance", som giver børnefamilier gode og realistiske tips til at mindske sukkerindtaget, uden at de søde stunder forsvinder.

Det handler ikke om forbud, men om balance. Små ændringer i hverdagen kan være med til at skabe sundere vaner for både børn og voksne.

✨ Måske er det lige nu, familiens kostvaner. Find de gode råd og tips her: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/soed-balance/foraeldre

🎶 Syng sammen – det er godt for din hjerne 🎶Har du lyst til en inspirerende aften med musik, fællesskab og ny viden?Hjer...
05/10/2026

🎶 Syng sammen – det er godt for din hjerne 🎶

Har du lyst til en inspirerende aften med musik, fællesskab og ny viden?

Hjernesagen og Norddjurs Kommune inviterer til foredrag med Lasse Skovgaard, som med afsæt i den nyeste forskning fortæller om, hvordan musik påvirker vores hjerne, sundhed og trivsel. Undervejs synger vi sammen og oplever på egen krop fællessangens positive effekt.

📅 Mandag den 19. oktober kl. 17.00-19.00
📍 Træningscenter Posthaven, Grenaa
💰 60 kr. inkl. sandwich og kaffe/te

Arrangementet er åbent for alle, og både medlemmer og ikke-medlemmer er meget velkomne.

📧 Tilmelding til hjerneskadekoordinatorerne på [email protected] eller telefon 20 22 67 39 / 30 45 57 25.
⏰ Tilmeldingsfrist: 8. oktober.

Vi glæder os til en aften med sang, samvær og spændende indblik i musikkens betydning for hjernen. 🎵

29/09/2026

❗ Ændring af dialogmøde om Fremtidens folkeskole❗

❗ Ændring af dialogmøde om Fremtidens folkeskole på Søren Kanne-skolen, afd. Søndre onsdag den 30. september.På grund af...
28/09/2026

❗ Ændring af dialogmøde om Fremtidens folkeskole på Søren Kanne-skolen, afd. Søndre onsdag den 30. september.

På grund af et begrænset antal tilmeldinger samler vi aftenens to dialogmøder i ét.

Dialogmødet kl. 17.00-18.30 aflyses derfor, og alle deltagere henvises til dialogmødet:

📅 30. september 2026

🕖 Kl. 19.00-20.30

📍 Søren Kanne-skolen, afd. Søndre

Deltagere, der har tilmeldt sig mødet kl. 17.00, modtager direkte besked om ændringen på mail.

Vi glæder os til dialogen om Fremtidens folkeskole.

Folk er meget velkommen til at dele opslaget.

Invitation til dialogmøder om Fremtidens folkeskole🏫Her vil du kunne høre om forslagene til Fremtidens folkeskole i dit ...
23/09/2026

Invitation til dialogmøder om Fremtidens folkeskole🏫
Her vil du kunne høre om forslagene til Fremtidens folkeskole i dit lokalområde. Du får også mulighed for at snakke med politikerne i mindre grupper efterfølgende. OBS på tilmelding senest på søndag den 27. september :-)

Invitation til dialogmøder om Fremtidens folkeskole🏫

På møderne hører du mere om forslagene til Fremtidens folkeskole i dit lokalområde. Efterfølgende får du også mulighed for at snakke med politikerne i mindre grupper.

Tilmeld dig derfor det dialogmøde, der passer bedst til dig:

Dialogmøde om skolerne i Grenaa og Toubroskolen
📅 Onsdag den 30. september
📍 Søren Kanne-skolen, afd. Søndre
🕔 Kl. 17.00-18.30 eller kl. 19.00-20.30

Dialogmøde om skolerne i Auning, Vivild, Allingåbro og Ørsted
📅 Mandag den 5. oktober
📍 Auning Idræts- og Kulturcenter
🕔 Kl. 17.00-18.30 eller kl. 19.00-20.30

Tilmeld dig via følgende link:
🔗https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=15GXWCJGS69K

❗OBS: Tilmeldingsfristen er søndag den 27. september.

I går var det på Løvenholm 😍I dag er det på Grenaa Havn ⚓️Kom forbi ‘Mad, Mod & Muligheder’, hvor du kan få lækre smagsp...
11/09/2026

I går var det på Løvenholm 😍
I dag er det på Grenaa Havn ⚓️

Kom forbi ‘Mad, Mod & Muligheder’, hvor du kan få lækre smagsprøver 🧑‍🍳👩‍🍳🍇

Unge fra STU, FGU og Ungeindsatsen i Norddjurs Konmune har de sidste dage været på workshop og i lære hos Umut Sakarya-Havshøj i samarbejde med Det Grønne Museum og Den Gamle Stald.

Lige i dette tilfælde kan der ikke være for mange kokke i køkkenet 👨‍🍳🍽️

📍I dag fredag kan du opleve god mad og gode mennesker ved Roklubben på Grenaa Havn
Fiskerikajerne 18, 8500 Grenaa.

Ses vi?🥦🍇

Adresse

Grenaa

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Norddjurs Kommune offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Norddjurs Kommune:

Genveje

Del