Midtjylland Karup Airport

Midtjylland Karup Airport Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Midtjylland Karup Airport, Lufthavn, N. O. Hansens vej 4, Karup.

Når AirSeven i aften sætter landingshjulene på jorden her i Karup, afslutter det også vores sommer-charter til Mallorca ...
04/08/2026

Når AirSeven i aften sætter landingshjulene på jorden her i Karup, afslutter det også vores sommer-charter til Mallorca for denne gang.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til alle jer, som har gjort brug af denne mulighed for at flyve fra Midtjylland Karup Airport🛫

Vi håber i har været glade for at rejse fra Karup, hvor man udover en rolig start på ferien, også får gratis parkering med.

På vegne af Bravo Tours, Primo Tours og alle os her i Midtjylland Karup Airport, ønsker vi god tur hjem fra Mallorca i aften, og forhåbentlig på gensyn🇪🇸🇩🇰🛫

Boarding completed. Næste stop: Mallorca ✈️🌴☀️Tirsdag eftermiddag lettede det første charterfly fra Karup mod Mallorca, ...
02/07/2026

Boarding completed. Næste stop: Mallorca ✈️🌴☀️

Tirsdag eftermiddag lettede det første charterfly fra Karup mod Mallorca, og dermed er sommerens ferieprogram officielt i gang.

Frem til 28. juli flyver ugentlige charterafgange direkte fra Midtjylland Karup Airport til Mallorca i samarbejde med Bravo Tours og Primo Tours. Til de hurtige er der fortsat enkelte pladser.
Vi ønsker alle rejsende en fantastisk ferie – og glæder os til at være første stop på sommerens eventyr.

God tur! 🌴✈️😎

Efter genåbningen af ruten til København oplever lufthavnen en tydelig stigning i passagertallet – og sommerens chartera...
29/06/2026

Efter genåbningen af ruten til København oplever lufthavnen en tydelig stigning i passagertallet – og sommerens charterafgange til Mallorca er også populære.
Læs mere om udviklingen og sommerprogrammet her:

To måneder efter genåbningen af indenrigsruten mellem Midtjylland Karup og København kan lufthavnen konstatere en tydelig stigning i passagertallene. Fremgangen skyldes især de daglige afgange til og fra hovedstaden, men også sommerens charterflyvninger til Mallorca er et populært valg blandt ...

Indenrigsruten går på sommerferie🛩️Når Air Alsie flyveren forlader forpladsen i Karup i aften kl. 18.45, går Indenrigsru...
28/06/2026

Indenrigsruten går på sommerferie🛩️

Når Air Alsie flyveren forlader forpladsen i Karup i aften kl. 18.45, går Indenrigsruten til København på sommerferie.

På vegne af Alsie Express og Midtjylland Karup Airport, vil vi gerne sige tusind tak for den kæmpe opbakning ruten har fået, siden opstarten d. 20. April.
Passagertallet har været støt stigende, og det tegner godt for fremtiden.

Ruten Karup-København starter igen, mandag d. 10. August.
Vi glæder os til at byde jer velkommen tilbage.

Lufthavnen er dog stadig åben i hele perioden, så vi kan servicerer vores ad-hoc kunder, og på tirsdag glæder vi os ekstra meget, når vi i samarbejde med Bravo Tours og Primo Tours skal sende de første glade charter turister afsted til Mallorca🇪🇸🛫

På vegne af alle medarbejdere her i Karup ønsker vi jer en rigtig god sommer☀️🛩️

Er i klar til sommerferie?☀️Så er der kun 14 dage til at Bravo Tours og Primo Tours sender de første gæster afsted mod M...
16/06/2026

Er i klar til sommerferie?☀️

Så er der kun 14 dage til at Bravo Tours og Primo Tours sender de første gæster afsted mod Mallorca her fra Karup🛫🇪🇸

Så hvis i vil have en rolig og problemfri start på ferien, så skynd jer ind og få fat i de sidste pladser ombord på flyet.

Husk når i flyver fra Karup:
• Gratis Parkering
• Rolige omgivelser
• Ingen stress eller kø
• Personlig betjening i check-in

Flyv hver tirsdag i skolernes sommerferie direkte fra Karup til Mallorca, i samarbejde med Bravo Tours og Primo Tours🇪🇸☀️

https://www.bravotours.dk/

https://www.primotours.dk/

Vi glæder os til at byde jer velkommen i Midtjylland Karup Airport🛩️

Siden ejerskiftet er der blevet arbejdet på at udvikle terminalen i Midtjylland Karup Airport.Terminalen er indrettet me...
29/05/2026

Siden ejerskiftet er der blevet arbejdet på at udvikle terminalen i Midtjylland Karup Airport.

Terminalen er indrettet med fokus på plads, lys og en mere afslappet rejseoplevelse.

Små detaljer. Rolige rammer.

Lufthavnen rummer nu loungeområder og stille zoner med udsigt over banen.

Vi arbejder løbende med at udvikle terminalen og oplevelsen omkring rejsen.

Vi ser frem til at byde dig velkommen🛫

Midtjylland Karup Airport præsenterer ny indenrigsrute Med en ny indenrigsrute mellem Midtjylland og København tager Mid...
20/03/2026

Midtjylland Karup Airport præsenterer ny indenrigsrute

Med en ny indenrigsrute mellem Midtjylland og København tager Midtjylland Karup Airport næste skridt i arbejdet med at styrke forbindelserne til og fra lufthavnen.

Midtjylland Karup Airport tager nu næste skridt i arbejdet med at styrke forbindelserne til og fra den midtjyske lufthavn. I samarbejde med flyselskabet Alsie Express etablerer lufthavnen en ny indenrigsrute mellem Midtjylland Karup Airport og Københavns Lufthavn.
Ruten er en del af den udvikling, der ligger i den aftale og de ambitioner, som følger med det nuværende ejerskab af lufthavnen. Her har ønsket været gradvist at styrke lufthavnens rolle som et vigtigt regionalt knudepunkt.
Direktør i Midtjylland Karup Airport, Kristian Tvergaard, siger:
“En god forbindelse til resten af landet betyder meget for både erhvervsliv, institutioner og borgere i Midtjylland. Derfor er vi også glade for, at vi nu kan tage et skridt i den retning sammen med Alsie Express.”
Den nye rute mellem Midtjylland Karup Airport og Københavns Lufthavn vil i første omgang blive drevet med tre daglige afgange på alle hverdage, ligesom der vil være en enkelt søndagsafgang. Med dette afsæt vil både lufthavnen og flyselskabet få mulighed for at opbygge erfaringer med efterspørgslen og trafikken på strækningen. Erfaringerne skal danne grundlag for at tilrettelægge de bedst mulige løsninger fremadrettet.
“Når man etablerer en ny rute, er det vigtigt at gøre det ordentligt og få et godt indblik i behovet og brugen. Derfor vil vi bruge den kommende periode til at lære ruten at kende og blive klogere på, hvordan vi bedst kan udvikle forbindelserne fremover,” uddyber Kristian Tvergaard.
Hos det danske flyselskab Alsie Express ser man frem til samarbejdet med Midtjylland Karup Airport og til at bidrage til bedre forbindelser til Midtjylland.
”Infrastruktur er vital for en regions udvikling og muligheder. Nu glæder vi os til, sammen med ejerne bag Midtjylland Karup Airport, at forbinde landsdelene igen,” fortæller Dennis Rybasch, direktør i Alsie Express.
Midtjylland Karup Airport skiftede ejerskab i 2025, hvor den danske familievirksomhed HEARTLAND købte lufthavnen af en række lokale kommuner. Siden da har fokus været på udvikling med henblik på at skabe løsninger, der giver mening for regionen på den lange bane. Og sådan vil det også være fremover:
“Lufthavnen har altid haft en stærk lokal forankring. Derfor handler udviklingen også om at gøre det i et tempo, hvor vi bygger noget op, der kan holde – og som skaber værdi for dem, der bruger lufthavnen,” påpeger Kristian Tvergaard.
Om ruten
Ruten er mellem Midtjylland Karup Airport og Københavns Lufthavn
Ruten opereres af det danske flyselskab Alsie Express
Der vil være tre daglige afgange – mandag til fredag – samt en afgang søndag aften
Ruten åbner den 20. april

Om Midtjylland Karup Airport
Midtjylland Karup Airport er en regional lufthavn, centralt placeret i Midtjylland. Lufthavnen arbejder for at skabe gode og effektive forbindelser til og fra regionen – og spiller en vigtig rolle for både erhvervsliv, offentlige institutioner og borgere i området.

Om Alsie Express
Alsie Express har siden 2013 forbundet Sønderborg med København og videre ud i verden med deres karakteristiske sorte ATR 72-fly. Selskabet er kåret til Danmarks Bedste Indenrigsflyselskab de seneste 3 år.

Adresse

N. O. Hansens Vej 4
Karup
7470

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Midtjylland Karup Airport sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Midtjylland Karup Airport:

Genveje

Del

Type