Oplev Danmark NU

Ring Rutevejledning Kontakt virksomheden

Oplev Danmark NU Kontaktoplysninger, kort og rutevejledning, kontaktformular, åbningstider, tjenester, bedømmelser, fotos, videoer og meddelelser fra Oplev Danmark NU, Rejseservice, Marinavejen 16, Kerteminde.

Vi har besluttet os for at komme rundt og opleve det danske land i de kommende år, følg vores rejse her og få inspiration til hvad du kan tage ud og opleve i vores dejlige Danmark

19/10/2026

Djurs Sommerland

Hvis du elsker Djurs Sommerland, så skulle du tage at prøve at komme i efterårsferien, hvor der er halloween tema med de smukkeste græskar og findes opstillinger. Der er en god stemning, som jeg personligt ikke har oplevet andre steder.

Har du været der til Halloween?

Djurs Sommerland

16/10/2026

Rødding Æblefestival (Æblefestival )

Den 10. – 11. oktober 2026 var der æblefestival og vi var en del af det. Det var så hyggeligt og klart noget vi kan anbefale, at I gør, når det kommer igen næste år.

Festivalen har udviklet sig til Danmarks største vidensfestival om æbler og c***r, men med mange oplevelser for børnefamilierne også. Det hele er drevet af frivillige, og de gør det virkelig godt.

Der er markedsboder, streetfood, et mostehjørne og en masse æbler med mere. Det er et sted med plads til både børn og voksne og en masse fed viden.

12/10/2026

*Himmelbjerget*

På toppen af en bakke mellem Silkeborg og Ry står Himmelbjergstårnet. Det ligger 130 meter over Julsø og der er en stigning på gennemsnitligt 6,4 % på vejen op til bjerget. Tårnet er et mindesmærke for Frederik 7., som en hyldest for at han gav Danmark Grundloven i 1849. Det blev indviet i 1875.

Himmelbjerget er blevet opfattet som Danmarks højeste punkt i mange år, men det er i virkeligheden Ejer Bjerge, der er næsten 25 meter højere end Himmelbjerget. Det blev afsløret i en måling i 1847.

Skovene omkring Himmelbjerget hørte i middelalderen til det katolske Øm Kloster, men i dag er det Naturstyrelsen og Tårnkomiteen der i fællesskab ejer det.

09/10/2026

*Trelleborg*

Trelleborg er blevet bygget på Harald Blåtands ordre som en magtfuld ringborg på Vestsjælland. I dag ses kun resterne af borgen, som en påmindelse om magt, strategisk snilde og militær styrke. Ringborgene blev i 2023 optaget på UNESCOs verdensarvsliste, da de repræsenterer enestående eksempler på Danmarks riges historie.

Trelleborg blev bygget omkring år 980. I dag kan du gå på opdagelse i resterne af borgen, som ses tydeligt i landskabet. På museet, der ligger ved borgen, kan du se autentiske fund og lære mere om vikingetiden. Oplev hvordan de levede i den rekonstruerede landsby, hvor det handlede mere om hjemmet og håndværk end krig.

I ferierne bliver landsbyen levende af vikinger og deres familier.

05/10/2026

Hvad kan du opleve i Efterårsferien? Vi har tre bud til dig her, spredt ud over Danmark.

02/10/2026

*Bridgeswalking*

60 meter over havets overflade kan du komme til at se ud over trafikken på den gamle Lillebæltsbro eller, hvis du er heldig, se et marsvin svømme rundt i havet. Det kan du komme til med en guide, der fortæller historier om det omkring dig.

Broen er bygget i perioden 1931 til 1935, men selve det at få lov til at gå på broens top blev først åbnet i 2015, efter fire års arbejde. Ideen til det kom fra Mogens Rasmussen, som havde set nogen arbejde på toppen af broen og tænkte, at det ville være sjovt at komme så højt til vejrs. Han havde prøvet det i Sydney og gik derfor til kommunen og snakkede med dem.

Kronprinsesse Mary var med til at åbne bridgewalkingdelen sammen med borgmestre og andre vigtige folk.

30/09/2026

Madsby parken i Fredericia

Madsbyparken er en legepark med et væld af oplevelser for hele familien. Der er de kæreste dyr, robåde, et tog, minigolf og ikke mindst den historiske miniby. I parken kan du få tre i en, for der er legparken, det grønne område og den historiske miniby.

I 1983 byggede Fredericia kommune Madsbyparken, hvor der skulle være plads til leg. Med tiden er det blevet udvidet med mooncarbane og klatrebane, samt minizoo, udover de andre nævnte ting.
Siden 1988 er der hvert år blevet holdt sankthansbål i den kunstige sø.

I det grønne område kan man finde skulpturen Stæren, som er et stort kunstværk af en stærekasse. Den kan minde os om at Madsbyparken er en af Fredericias vigtige levesteder for stæren. Der er faktisk flere redekasser inde i skulpturen, så stæren har et sted at bo.

28/09/2026

Lystrup strand

Den nye bro med platformen, er virkelig smuk og et besøg værd. Den gamle bri var bygget i 1970'erne af atlasceder med håndkraft. Desværre bukkede den under for en storm omkring 1980.

Stranden er et plejet græsareal med en smal sand-strand. Det bliver gradvist dybt.
Strand, eng, marker, lyngklædte bakker og skove giver samtidig et væld af turmuligheder på stier i området.

25/09/2026

🤣 Hvor er det vildt, at inden jeg når at lægge dette op, så er der pludselig 2293 af jer - tak for jer ❤

Adresse

Marinavejen 16
Kerteminde
5300

Telefon

+4550726797

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Oplev Danmark NU offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Oplev Danmark NU:

Genveje

Del

Kategori