13/08/2026
DE VIGTIGSTE MILEPÆLE I HAVNENS UDVIKLING
Jeg spurgte en AI-robot om de vigtigste milepæle i havnens udvikling og historie - svaret blev lidt længere end forventet, men hér er det:
1. 1843 – den moderne Kolding Havn bliver etableret
Kolding Havn stod færdig i oktober 1843. Initiativet kom bl.a. fra købmand Caspar F. Müller og den lokale havnekommission.
Betydning:
Havnen blev det fysiske bindeled mellem Kolding og omverdenen. Den skulle ikke alene betjene byen, men også oplandet.
________________________________________
2. Sidst i 1800-tallet – landbruget bliver en central drivkraft
Kolding bliver en vigtig handelsby, og havnen kommer til at spille en stadig større rolle for landbrugsvarer, f***rstoffer og eksport.
Det er her, grundlaget lægges for det, man senere kan kalde Kolding som landbrugshavn.
Men allerede dengang var havnen en blanding af handel, industri og landbrug – ikke en rendyrket landbrugshavn.
________________________________________
3. 1899 – Kolding Saftstation
Kolding Saftstation blev etableret i 1899.
Sukkerroerne kom fra landbruget i oplandet, blev behandlet i Kolding, og roesaften blev sendt videre til sukkerproduktion.
Det er et tidligt eksempel på det, der i dag ville blive kaldt en integreret logistikkæde:
opland → havn/industri → forædling → søtransport.
Det er faktisk en vigtig forløber for den moderne havns rolle som logistisk platform.
________________________________________
4. 1916-1918 – Kolding Å flyttes
Dette er en af de virkelig store milepæle.
Kolding Å blev reguleret og fik sit nuværende løb i perioden 1916-18. Det gamle åløb blev bl.a. til Sdr. Havnegade, mens havnearealet blev væsentligt udvidet.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi havnen dermed fik noget, som alle moderne erhvervshavne har brug for:
plads.
Ikke blot kajplads, men landarealer til:
• lager
• virksomheder
• transport
• omladning
• fremtidig ekspansion
________________________________________
5. 1917 – ny toldbygning
Toldbygningen blev opført i 1917 og kom til at præge området ved havnen. – En bygning, som består endnu som hovedsæde for H. Daugaard.
Toldbygningen fortæller noget om havnens betydning som international handelsport.
________________________________________
6. 1920'erne – Kolding blandt Danmarks største havne
I mellemkrigstiden nåede Kolding Havn en meget stærk position og var i 1920'erne landets fjerdestørste havn, målt på godsomfang.
Det var især landbrugets internationale orientering, der skabte trafik:
• levende dyr
• landbrugsprodukter
• f***r
• råvarer
Kolding var på dette tidspunkt i høj grad en eksporthavn for det østjyske opland.
________________________________________
7. 1926 – Svane & Gjørding etableres
Svane & Gjørding blev grundlagt i 1926.
Det er værd at tage med i havnens tidslinje, fordi shippingvirksomhederne blev en vigtig del af det maritime erhvervsmiljø, som senere blev en konkurrencefordel for Kolding.
________________________________________
8. 1930'erne – f***rstoffer bliver stadig vigtigere
Billeder fra 1930'erne viser bl.a. Sydjysk Korn- og Foderstofkompagni på Nordkajen.
Her begynder den profil at tegne sig, som mange stadig forbinder med Kolding Havn:
Korn + f***rstoffer + landbrug + skib.
Denne del af havnens forretning skulle vise sig at være særdeles holdbar.
________________________________________
9. 1940-45 – krigen ændrer havnens funktion
Under besættelsen blev Kolding bl.a. anvendt som aflastningshavn for tyskerne efter bombardementet af Kiel. Efter krigen blev tysk materiel oplagret i havnens haller.
Det er naturligvis ikke en erhvervsmæssig milepæl i normal forstand, men den viser havnens strategiske betydning som logistisk anlæg.
________________________________________
10. 1950'erne-60'erne – kajerne moderniseres
Efter krigen fortsatte havneudvidelser og renoveringer af kajanlæggene.
Det var nødvendigt, fordi skibene blev større, og fordi erhvervslivet efterhånden stillede større krav til:
• dybgang
• kajlængde
• kraner
• oplagsarealer
Det er begyndelsen på overgangen fra traditionel købstadshavn til moderne erhvervshavn.
________________________________________
11. 1970 – Hans Wahlgreen bliver havnedirektør
Hans Wahlgreen blev ansat som teknisk direktør og samtidig øverste daglig leder for havnen i 1970. Han kom til at spille en væsentlig rolle i udviklingsplanerne i 1970'erne.
Det er et eksempel på, at havnedriften bliver mere professionel og strategisk.
________________________________________
12. 1976 – erhvervslivet kræver mere havn
I 1976 henvendte havnens befragtere og skibsmæglere sig med krav om større arealer, fordi de eksisterende aktiviteter var blevet begrænset af pladsmangel.
Dette er en meget vigtig milepæl.
For det første viser den, at virksomhederne allerede så et vækstpotentiale.
For det andet bliver havnen tvunget til at tænke i:
areal → kapacitet → virksomheder → gods → vækst.
Det er stort set den samme logik, der gælder i dag.
________________________________________
13. 1976-80'erne – havnen går ind i en ny udbygningsfase
De følgende årtier bliver præget af udvidelser og modernisering.
Samtidig sker der noget mere grundlæggende:
de gamle havneaktiviteter begynder at ændre karakter.
Kreatureksport, gasværk, slagteri og andre traditionelle bynære funktioner bliver gradvist mindre betydningsfulde.
Det kunne have været en alvorlig trussel mod havnen.
Men det skabte samtidig mulighed for noget nyt.
________________________________________
14. 1980'erne – kreatureksporten forsvinder
Kreatureksporten, som havde været en af de historisk vigtigste funktioner, ophører.
Det er et stort symbolsk skifte:
Kolding Havn mister en af sine klassiske landbrugsfunktioner.
Men havnen mister ikke sin relation til landbruget – f***rstoffer, korn m.v. fortsætter.
Det er et godt eksempel på transformationen:
En funktion forsvinder – men den underliggende erhvervsrelation består.
________________________________________
15. 1990'erne – de gamle havnearealer får nye funktioner
De tidligere eksportmarkeds- og industriområder bliver gradvist omdannet til moderne erhvervs- og terminalarealer.
Her sker den afgørende bevægelse fra:
produktion og handel direkte på kajen
til
terminal, lager, distribution og logistik.
________________________________________
16. 1996 – Havneterminalen bliver et centralt element
Havneterminalerne får en stadig større rolle og bliver en vigtig del af den moderne havnestruktur.
Senere overtager Svane Shipping Havneterminalen fuldt ud.
Det betyder, at havnen får større mulighed for at tilbyde kunderne en samlet løsning:
skib → kran → lager → lastbil → kunde.
________________________________________
17. 2000 – Kolding bliver kommunal selvstyrehavn
Dette er efter min vurdering en af de tre vigtigste milepæle i hele den moderne historie.
Fra 1. januar 2000 blev Kolding Havn kommunal selvstyrehavn. Havnen fik egen bestyrelse og en selvstændigere økonomisk og organisatorisk position.
Det ændrede grundlæggende havnens styringsmodel.
Havnen kunne i højere grad agere som:
erhvervsvirksomhed – ikke blot kommunal infrastruktur.
Det bliver meget vigtigt for den efterfølgende kommercielle udvikling.
________________________________________
18. 2002 – nye produktionsfaciliteter til DLH
I 2002 opførte Havneterminalen produktionslokaler til DLH på arealer, som Kolding Eksportmarked havde forladt.
Det er et meget godt eksempel på den nye havnemodel:
havnearealet anvendes ikke nødvendigvis til traditionel kajaktivitet – men til virksomhed, som har en logistisk fordel ved at ligge ved havnen.
Det er et afgørende skridt fra havn som kaj til havn som erhvervsområde.
________________________________________
19. 2007 – Svane & Gjørding og Neckelmann & Hansen fusionerer
1. maj 2007 fusionerede de to Kolding-shippingvirksomheder til Svane Shipping.
Svane Shipping beskriver selv baggrunden som ønsket om at sikre Kolding et stærkt, konkurrencedygtigt shippingmiljø.
Og noget meget interessant:
I 2007 var Kolding Havn landets ottendestørste målt på godshåndtering og havde stadig den trimodale fordel:
skib + bil + tog.
Det er et meget vigtigt konkurrenceparameter.
________________________________________
20. 2009 – havnearealerne sikres til havneerhverv
En lokalplan fra 2009 sikrede arealernes anvendelse til havneerhverv og fremtidige udbygningsmuligheder.
Det er måske ikke den mest spektakulære milepæl, men strategisk er den vigtig:
Kolding sikrede, at havnen fortsat kunne være erhvervshavn.
Det er væsentligt i en periode, hvor mange danske byhavne blev presset af bolig- og byudvikling.
________________________________________
21. 2014 – Svane Shipping overtager Havneterminalen
Svane Shipping overtog 1. januar 2014 Havneterminalen fuldt ud.
Dermed blev kapacitet, lagerfaciliteter og kompetencer samlet. Svane Shipping kom efterfølgende til at råde over omkring 70.000 m² pakhuse og terminaler.
Det er et godt eksempel på vertikal integration:
Shipping + terminal + lager.
________________________________________
22. 2016 – ny strategi: Kolding som nichehavn
Her sker et vigtigt strategisk skifte.
Kolding Havn besluttede omkring 2016 at fokusere på en nichehavnsstrategi.
Målet var ikke at konkurrere med Aarhus, Fredericia eller de største danske havne på alle områder.
I stedet:
Bliv rigtig god til bestemte godstyper og udnyt den eksisterende infrastruktur maksimalt.
Det blev bl.a. koblet til havnens trimodale placering og dens nærhed til Trekantområdets virksomheder.
Det er efter min vurdering den anden af de tre helt afgørende moderne milepæle.
________________________________________
23. 2017 – gennembruddet
2017 blev et rekordår.
Havnen satte rekorder på bl.a.:
• gods
• omsætning
• antal skibe
• skibenes størrelse
• arbejdspladser
Havnen beskrev selv 2017 som det bedste år i moderne tid og pegede direkte på nichestrategien og samarbejdet med havnens partnere som centrale forklaringer.
Det er vigtigt, fordi 2017 demonstrerede, at specialisering og diversificering ikke behøver være modsætninger.
________________________________________
24. 2020'erne – bygge- og anlægssektoren bliver en væsentlig godsdriver
Her bliver den nye diversitet tydelig.
Kolding Havn håndterer i stigende grad gods til:
• byggebranchen
• anlægsprojekter
• infrastruktur
• industri
Cement, grus, skærver og andre tunge materialer er blevet en væsentlig del af havnens godsprofil.
Det betyder, at Kolding Havn i højere grad fungerer som forsyningshavn for Trekantområdets bygge- og anlægssektor.
________________________________________
25. 2020'erne – recycling bliver en del af havnens nye identitet
Her synes jeg, at transformationen bliver særlig interessant.
Metal, skrot og andre materialestrømme bliver ikke længere kun betragtet som "affald".
De bliver råvarer i et cirkulært system.
Virksomheder som HJ HANSEN Recycling er derfor meget mere end blot en ny type havnekunde.
De repræsenterer et nyt princip:
Havnen håndterer ikke kun nye råvarer – den håndterer også råvarer, der er blevet brugt tidligre og skal tilbage i produktionssystemet.
Det er et meget vigtigt skifte i havnens funktion.
________________________________________
26. 2024 – "Bæredygtig Kurs"
Kolding Havn lancerede sin nye strategi "Bæredygtig Kurs".
Den samler fire spor:
• økonomisk ansvarlig erhvervshavn
• grøn og bæredygtig havn
• sameksistens med byen og samfundet
• udvikling af havneområdet
Det interessante er, at bæredygtighed ikke kun bliver et miljøprojekt.
Havnen formulerer det som en forretningsmæssig mulighed.
________________________________________
27. 2024 – endnu et meget stærkt år
Godsmængden steg fra omkring 1,0 mio. ton i 2023 til omkring 1,3 mio. ton i 2024, en vækst på omkring 30 %.
Det var samtidig havnens bedste toplinje nogensinde.
Det er et stærkt signal om, at den nye bredere forretningsmodel fungerer.
________________________________________
28. 2025 – historisk rekord
Og her får historien en foreløbig meget flot afslutning.
I 2025 håndterede Kolding Havn 1.446.387 ton gods – det højeste niveau i havnens 183-årige historie.
Der kom 511 skibe til havnen mod 463 året før.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi havnen altså slår sin historiske rekord mere end 180 år efter grundlæggelsen – og gør det med en helt anden godsprofil end den, som skabte havnen i 1800-tallet.
________________________________________
Hvis man samler historien i seks store transformationer
Jeg synes faktisk, at hele udviklingen kan koges ned til denne model:
1843-1900
Købstadshavn
↓
1900-1950
Landbrugs- og eksporthavn
↓
1950-1980
Landbrugs- og industrihavn
↓
1980-2005
Modernisering og terminalisering
↓
2005-2020
Specialiseret, trimodal erhvervshavn
↓
2020-2030
Diversificeret, grøn og cirkulær erhvervshavn
Det sidste trin er naturligvis stadig under udvikling.
________________________________________
Og de tre måske vigtigste beslutninger
Hvis jeg skulle udpege tre beslutninger, som har haft særlig betydning for Kolding Havns overlevelse og udvikling, ville jeg vælge:
1. 1916-18: Reguleringen af Kolding Å og udvidelsen af havnearealerne
→ skabte den fysiske platform.
2. 2000: Overgangen til kommunal selvstyrehavn
→ skabte en mere kommerciel og selvstændig organisation.
3. 2016: Beslutningen om nichehavnsstrategien
→ gav havnen en tydelig position i stedet for at forsøge at være en lille udgave af de store havne.
Men jeg ville tilføje en fjerde, som er mere gradvis:
4. 1990'erne-2020'erne: Omstillingen fra kajplads til logistisk erhvervsplatform.
Det er i virkeligheden denne udvikling, der har gjort det muligt at få så forskelligartede aktiviteter som f***rstoffer, træ, cement, byggevarer, metal/recycling, lager, produktion og shipping til at eksistere side om side.
Den røde tråd
Der er derfor en interessant historisk kontinuitet:
I 1900 kom landbrugets varer til Kolding Havn, fordi havnen var det naturlige bindeled til verdensmarkedet.
I 2026 kommer både landbrugsvarer, byggematerialer, træ, metal og genanvendelige materialer til Kolding Havn af samme grund: havnen er et effektivt logistisk knudepunkt for et stort opland.
Det er faktisk den måske vigtigste pointe i hele historien.
Kolding Havn har ikke først og fremmest skiftet branche. Den har skiftet funktion – fra traditionel vare- og eksporthavn til en multifunktionel logistisk og industriel platform. Havnen beskriver selv udviklingen som en bevægelse fra traditionel modtagehavn til et center for transportløsninger og forretningsudvikling.
Og det forklarer også, hvorfor den nye grønne profil giver mening: En havn, der allerede er en platform for mange forskellige materialestrømme, kan blive en central del af den cirkulære økonomi.
