Lille Bjerregård Havn

Lille Bjerregård Havn Lille Bjerregård Bådlaug, Fjordvej, 7570 Vemb

12/06/2026

Skalstrup d 29-5-2026

Referat af ekstra ordinær generalforsamling, i Lille Bjerregård Bådelaug,
Afholdt på Bakkekroen,
I Bøvlingbjerg,
Fredag d 22-5-2026.

Fredag d 22-5-2026 blev der afholdt ekstra ordinær generalforsamling i Lille Bjerregård Bådelaug.
Der var 8 fremmødte medlemmer og 5 bestyrelsesmedlemmer.
Først var der velkomst ved formand, Knud Erik Nielsen
Derefter var der valg af ordstyrer. Der blev foreslået Folke Sønderskov. Han blev enstemmig valgt til opgaven, og han modtog valget.
Der var 2 punkter på dagsordenen denne aften.
Punkt 1 var nedlæggelse af foreningen. Dette blev enstemmig vedtaget af de fremmødte. Trist, men det er desværre den vej det er gået.
Punkt 2 var fordelingen af det resterende beløb foreningen har i kassen.
Der blev forslået at give dem til Flemming Kistrup, for så at han til gengæld vil vedligeholde området ved Lille Bjerregård, i en periode. Dette blev også enstemmig vedtaget.

Til sidst rejste Ingolf Nielsen sig op og tog ordet.
Han fortalte om hvordan det hele startede i Lille Bjerregård, for godt 60 år siden. Han fortalte om gode tider, sjove stunder, men også om hvordan tiderne har ændret sig, til der hvor vi er nu. Han sagde også at det her, trods alt, er endt ud i noget positivt, for området er jo ikke lukket længere, og det skyldes især JC Damgårds velvilje for at folk gerne må færdes ved Lille Bjerregård.
Der er ingen tvivl om at Ingolf har mange minder fra dette sted, ligesom mange af os andre herfra egnen har.

Så var den egentlige generalforsamling slut, og dermed også afslutning på vores forsøg på at få foreningen op at stå. Vi syns selv at grundlaget for noget rigtig godt var der. Men bureaukrati , rigide regler, modarbejdende foreninger og styrelser, kan slå revner i selv de stærkeste fundamenter.
Og os imod det, og dem, må vi erkende at vi tabte.

Efter generalforsamlingen var der smørrebrød med dertil hørende øl, vand og kaffe. ( og nogen fik måske også en lille dram)

Dette vil så blive det sidste i hører fra os i Lille Bjerregård Både, i denne forbindelse.
På bestyrelsens vegne, Knud Erik Nielsen

06/04/2026

Referat fra generalforsamling i Lille Bjerregård Bådelaug, afholdt på Bakkekroen, fredag den 20-3-2026 kl 15.00

Første punkt var formandens beretning.
Anden punk var kasserens Fremlægning af regnskabet.
Tredje punkt var valg til bestyrelsen. Da hele bestyrelsen havde lagt op til at nedlægge foreningen, blev dette punkt overflødig, da ingen ønskede genvalg, Hvilket der blev udvist forståelse for af alle fremmødte.

Fjerde punkt var indkomne forslag. Der var kommet forslag ind ffra bestyrelsen om at nedlægge foreningen. Hvilket blev enstemmigt vedtaget af alle fremmødte. Det gør så at vi ifølge paragraf 11, i vedtægterne, indkalder til en ekstraordinært generalforsamling, fredag den 22-5-2026. Der kommer en mere detaljeret indbydelse til dette på et senere tidspunkt.
Femte punkt var eventuelt.
Der blev forslået at betalinger i indeværende år kan blive betalt tilbage efter henvendelse til kasseren.
Der blev forslået af bestyrelsen at bruge nogle at de sidste penge, på en gang smørrebrød og lidt til ganen, til den ekstraordinære generalforsamling.
Hvis der så stadig er penge i kassen, blev vi enige om at det må vi vende til den ekstraordinære generalforsamling.

Formandens beretning.
Tak for ordet.
Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige generalforsamling i Lille Bjerregård Bådelaug.
Med fare for at komme til at gentage mig selv i efterhånden nogle år nu, så vil jeg alligevel prøve at komme med en form for beretning om hvordan tilstanden i vores forening er.
Vi har stadig kæmpet med de offentlige myndigheder omkring vores projekt i Lille Bjerregård. Og det er med det resultat at vi i sidste uge fik afslag fra Miljø og Fødevareklagenævnet, med en mase begrundelser som vi naturligvis ikke kan følge dem i.
Det har så desværre gjort at vi i bestyrelsen, har smidt håndklædet i ringen, da ingen af os ikke magter den ulige kamp længere.
Lodsejer, Jens Christian Damgård, har lagt op til at området ikke bliver lukket dernede, så muligheden for at køre ned og se solnedgangen er der altså stadigvæk. Men fra vores side er det slut, og JC ønsker ikke at forsætte med en ny bestyrelse.
Det gør så at de midler vi har fået søgt hjem, og fået hjem, er vi nødsaget til at sende tilbage til rette instans igen. Og når de er væk er der et mindre beløb tilbage, som vi på en eller anden skal have behandlet. Det tænker jeg vi tager under eventuelt.
Når det så er sagt, så havde vi igen i år, vores årlige sommer komsammen, som denne gang, pga vejret, blev af holdt i maskinhuset på Neesvej. Igen en rigtig hyggelig dag, med et godt fremmøde. Endda med nogle helt nye ansigter, denne gang, så det var rigtig godt.
Der var igen sponsoreret pølser, øl og sodavand.
Sponsorene denne gang var Anlægsgartner Holm og Flansmoses Vognmandsforretnig. Tusind tak til jer, for det
Det var ordene i denne noget nedslående beretning..

Adresse

Fjordvej
Nees
7570

Telefon

+4520477915

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lille Bjerregård Havn sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Lille Bjerregård Havn:

Genveje

Del

Type