04/09/2026
Måske har vi et lidt skævt billede af, hvad Odsherred egentlig lever af.
Det mærkelige er, at jeg først opdagede det ved at cykle forbi noget, jeg allerede kendte.
Forleden gik turen forbi Suztain lidt uden for Vig.
Jeg kender godt navnet.
Jeg ved godt, de ligger der.
Alligevel nåede jeg at tænke:
Nå ja. Dem har vi jo også.
Og den tanke blev hængende.
For jeg hører næsten aldrig om dem.
Ikke på Facebook.
Ikke til arrangementer.
Ikke når snakken falder på virksomheder i Odsherred.
De ligger bare dér.
Med bæredygtighed som en stor del af det, de har bygget deres forretning op omkring.
Og med kunder, der sagtens kan befinde sig langt uden for Odsherred.
Man kan åbenbart godt fylde meget uden at fylde særlig meget.
For det Odsherred, vi ser, er naturligt nok det, der er synligt.
Butikken.
Caféen.
Restauranten.
Håndværkerbilen.
Skiltet ved vejen.
Men så er der alle de andre.
På en sidevej.
Bag en lagerport.
På en gård.
Bag en computerskærm.
Virksomheder, der ligger i Odsherred uden nødvendigvis at leve af Odsherred.
Og Suztain er jo bare én.
Noget bliver solgt.
Noget bliver sendt.
Noget bliver brugt langt uden for kommunegrænsen.
Alt sammen med Odsherred som adresse.
Måske snyder synlighed os lidt.
For det, vi ser mest, er ikke nødvendigvis det, der fylder mest.
Suztain fik mig i hvert fald til at tænke.
Ikke så meget på dem.
Mere på alle dem, vi stadig ikke har opdaget.