HCA Airport

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

HCA Airport Rejsen starter i lufthavnen, og HCA Airport er den gode start. De senere år har vi sørget for at sende danskere rundt til nogle af de mest populære chartermål.

Det vil vi fortsætte med, for HCA Airport er den mest centralt placerede lufthavn i Danmark, og inden for to timer kan næsten fire millioner mennesker nå lufthavnen. Derfor skal vi også fortsat være det nemme valg, uanset om det er charterferien eller storbyferien, der venter rundt om hjørnet. For selvom vi er små, har vi store visioner. Vi er ambitiøse, og vores mål er at give alle muligheden for at rejse nemt og hurtigt. Vi mener nemlig, at rejse er at leve. Og det behøver ikke være svært – hellere effektivt og hyggeligt. Vores mål er, at vores rejsende føler sig hjemme og føler sig trygge, og vi har fokus på god og fleksibel service. Vi har ikke de store armbevægelser. Men vi skaber de rette rammer for, at eventyret starter og slutter godt. Det er sådan rejsen skal være.

30/09/2026

Vidste du, at Odense er ved at udvikle sig til et af Europas mest spændende knudepunkter for droneteknologi? 🚁

De fleste kender nok historien om Odense som robotby. Men lige nu er et nyt teknologieventyr ved at tage form, og en stor del af det foregår hver eneste dag her i HCA Airport.

Sammen med Invest in Odense har vi lavet en video, der fortæller historien om det droneøkosystem, som gennem en årrække er vokset frem i og omkring Odense.

Her i lufthavnen holder flere dronevirksomheder allerede til, blandt andre Dropla og QuadSAT. Samtidig bliver der forsket og udviklet i tæt samarbejde med blandt andre SDU og Teknologisk Institut, mens Forsvaret og udviklingen af teknologi, der kan anvendes til både civile og militære formål, også spiller en stadig større rolle.

Men hvorfor lige Odense? 🤔

En vigtig del af forklaringen er, at virksomhederne her får adgang til noget, der er svært at finde mange andre steder. Et stort testområde til droner, specialiserede faciliteter, forskningsmiljøer og andre virksomheder, der arbejder med den samme teknologi.

Det betyder, at vejen fra en idé på tegnebrættet til en drone i luften kan være ganske kort.

Og det er faktisk en meget god beskrivelse af hverdagen herude. Mens almindelige fly letter og lander, bliver der få meter derfra arbejdet på teknologier, der kan være med til at forme fremtidens luftfart, beredskab, forsvar og mange andre områder.

🎥 Se videoen og kom med indenfor i droneøkosystemet ved HCA Airport.

Et lidt anderledes syn over landingsbanen 🛫 ⚡️Forleden lagde en af Forsvarets F-35-kampfly vejen forbi HCA Airport, hvor...
18/09/2026

Et lidt anderledes syn over landingsbanen 🛫 ⚡️

Forleden lagde en af Forsvarets F-35-kampfly vejen forbi HCA Airport, hvor piloten gennemførte et såkaldt low-pass.

Ved et low-pass flyver flyet lavt hen over landingsbanen uden at lande. Manøvren kan blandt andet indgå i piloternes træning omkring en flyveplads, og er med til at holde færdighederne ved lige under realistiske forhold.

Besøget af Forsvarets måske mest avancerede materiel er samtidig et godt eksempel på bredden i de aktiviteter, HCA Airport kan danne ramme om – fra traditionel bemandet luftfart til droner, testaktiviteter og samarbejde med Forsvaret.

Og når en F-35 passerer lavt hen over banen, er det svært ikke lige at stoppe op med dagens arbejdsopgaver og kigge med 👀

Første dag for vores nye direktør 💼I går havde Alexander Skygebjerg Christoffersen sin første arbejdsdag som administrer...
02/09/2026

Første dag for vores nye direktør 💼

I går havde Alexander Skygebjerg Christoffersen sin første arbejdsdag som administrerende direktør i HCA Airport.

Med erfaring fra blandt andet Forsvaret og Udenrigsministeriet bringer Alexander et stærkt internationalt udsyn og solid erfaring inden for forsvar, teknologi og erhvervsliv med sig.

Vi glæder os til samarbejdet og til sammen at fortsætte udviklingen af HCA Airport – både som lufthavn, business park og som et europæisk knudepunkt for udvikling og test af droneteknologi.

Og som Alexander selv konstaterede på dag ét: Udsigten fra tårnet er svær at slå!

Måske lagde du også mærke til lidt ekstra aktivitet i luftrummet over Nordfyn i sidste uge? 👀 Her gennemførte Forsvaret ...
01/09/2026

Måske lagde du også mærke til lidt ekstra aktivitet i luftrummet over Nordfyn i sidste uge? 👀

Her gennemførte Forsvaret nemlig en øvelse med nogle af sine nyeste og største droner i luftrummet over HCA Airport. Dronerne har et vingefang på hele seks meter, kan lette og lande lodret og kan flyve i mere end 10 timer ad gangen.

Øvelsen er endnu et eksempel på, hvordan HCA Airport har udviklet sig til et centralt knudepunkt for droneudvikling og test i Danmark. Gennem UAS Denmark Test Center stiller vi både et unikt luftrum og en række faciliteter til rådighed, hvor både virksomheder, myndigheder og altså i det her tilfælde Forsvaret kan udvikle og afprøve fremtidens droneteknologi.

Det er vi både stolte af og glade for at kunne bidrage til.

Læs mere i artiklen 👇
https://hca-airport.dk/forsvaret-flyver-store-droner-i-luftrummet-over-hca-airport/

Vejret var ikke med os i denne omgang – men det var I! ☔️✈️Regnen kom og gik hen over Flight Fantastic Festival, men den...
31/08/2026

Vejret var ikke med os i denne omgang – men det var I! ☔️✈️

Regnen kom og gik hen over Flight Fantastic Festival, men den fik ikke lov at sætte en dæmper på stemningen. Omkring 4.500 gæster trodsede vejret og fik det bedste ud af forholdene med god ly under de overdækkede aktiviteter, mens regnskyllene trak forbi.

Og tålmodigheden blev belønnet. I løbet af dagen klarede himlen op, og gæsterne fik endelig en masse fly at se i luften over vores lufthavn.

Det var en fornøjelse at se så mange begejstrede ansigter, både blandt børn og voksne. En særlig tak skal lyde til alle jer, der trodsede vejret og blev hængende og for et godt samarbejde med arrangørerne fra Nordfyns Erhverv og Turisme 💪

Masser af aktivitet i HCA Airport!De seneste dage har budt på et væld af spændende besøg og aktiviteter i og omkring luf...
14/08/2026

Masser af aktivitet i HCA Airport!

De seneste dage har budt på et væld af spændende besøg og aktiviteter i og omkring lufthavnen. Her er et lille overblik.

🇩🇰 Besøg af forsvarsministeren
I går havde vi fornøjelsen af at byde Danmarks nye forsvarsminister, Jeppe Bruus, velkommen til HCA Airport som led i et besøg arrangeret af Forsvaret. Besøget bekræftede vigtigheden af tæt samarbejde mellem industri, forsvar og forskning og ministeren mødte flere af virksomhederne i vores business park, som i øjeblikket er i fuld gang med at skalere op på flere fronter.

🎓 Besøg fra SDU's Elite Summer School
I dag bød vi velkommen til studerende fra Syddansk Universitet - University of Southern Denmark internationale Elite Summer School i Robotics and Entrepreneurship. De studerende fik et indblik i, hvordan et nationalt testcenter for ubemandede systemer fungerer i praksis med vores testfaciliteter og BVLOS-luftrum til det bredere droneøkosystem her på lufthavnen.

🛩️ Vintage Aerobatic World Championship
Og lige nu og hen over weekenden lægger HCA Airport hus til Vintage Aerobatic World Championship, hvor smukke, klassiske fly og deres stolte piloter fra hele verden viser deres kunnen i luften.

Der er med andre ord masser af liv i og omkring lufthavnen for tiden – og vi glæder os til at dele endnu flere oplevelser med jer! 🙌

✈️ Flight Fantastic Festival 2026 nærmer sig!Husk at sætte kryds i kalenderen den 29.-30. august, hvor det store airshow...
12/08/2026

✈️ Flight Fantastic Festival 2026 nærmer sig!

Husk at sætte kryds i kalenderen den 29.-30. august, hvor det store airshow udfolder sig ved HCA Airport, og det bliver en oplevelse for hele familien.

Dagene bliver fyldt med action både i luften og på landjorden: flyveopvisninger, kunstflyvning, faldskærmsudspring og dronedemoer. Og som noget særligt kommer Eurofighter Typhoon forbi med hele to flyvninger under dagen.

På jorden er der masser at gå på opdagelse i med flyudstillinger, hoppeborg, Superjumper, papirflykonkurrence og lækre madboder.

📍 HCA Airport, Lufthavnvej 131, 5270 Odense N

📅 29.-30. august – stort airshow om søndagen med entré (indgang åbner kl. 9:30, airshow kl. 10:00)

🚗 Gratis parkering tæt på pladsen

Køb din billet her: https://www.flightfantastic.dk/

Oplev Eurofighter Typhoon til Flight Fantastic Festival! ✈️Søndag den 30. august er der ekstra grund til at kigge forbi ...
16/07/2026

Oplev Eurofighter Typhoon til Flight Fantastic Festival! ✈️

Søndag den 30. august er der ekstra grund til at kigge forbi HCA Airport. Eurofighter Typhoon, et af Europas mest markante kampfly, kommer forbi med hele to overflyvninger under det store airshow.

Eurofighteren er langt fra det eneste, der er værd at opleve til Flight Fantastic Festival. Søndagens store airshow byder også på flotte flyveopvisninger, faldskærmsudspring, dronedemoer og kunstflyvning i luften – og på jorden venter et kæmpe aktivitetsområde med flyudstillinger, hoppeborg, Superjumper, papirflykonkurrence og lækre madboder. Der er noget for hele familien.

📍 HCA Airport, Lufthavnvej 131, 5270 Odense N
📅 29.- 30. august – stort airshow om søndagen med entré (indgang åbner kl. 9:30, airshow kl. 10:00)
🚗 Gratis parkering tæt på pladsen

👉 Se hele programmet, praktisk info og køb billetter på: https://www.flightfantastic.dk/

✈️ HCA Airport søger Safety & Compliance ManagerLige nu søger HCA Airport en Safety & Compliance Manager, der kan være m...
06/07/2026

✈️ HCA Airport søger Safety & Compliance Manager

Lige nu søger HCA Airport en Safety & Compliance Manager, der kan være med til at sikre, at vores operationer, infrastruktur, processer og dokumentation lever op til gældende krav – og samtidig bidrage til en stærk safetykultur i en lufthavn i udvikling.

Rollen bliver central i krydsfeltet mellem safety management, compliance monitoring og change management. Du bliver en vigtig sparringspartner for drift, projekter og ledelse, og du får stor indflydelse på, hvordan vi udvikler og dokumenterer sikker drift i både HCA Airport og UAS Denmark Test Center.

Vi søger dig, der kan omsætte komplekse krav til praktiske løsninger, skabe struktur i processer og samarbejde bredt på tværs af organisationen.

Kendskab til luftfart er en fordel, men erfaring fra andre regulerede brancher som transport, energi, forsvar eller myndigheder er også relevant.

👉 Lyder det som noget for dig eller en i dit netværk?

Læs mere om stillingen og ansøg senest 22. august 2026: https://hca-airport.dk/safety-compliance-manager-til-hca-airport/

Årets chartersæson er skudt i gang fra HCA Airport! 🛫 ☀️I dag lettede endnu et Spies-fly mod Mallorca fyldt med forventn...
30/06/2026

Årets chartersæson er skudt i gang fra HCA Airport! 🛫 ☀️

I dag lettede endnu et Spies-fly mod Mallorca fyldt med forventningsfulde feriegæster, der nu kan se frem til sol, strand og afslapning på den dejlige ø i Middelhavet🌴😎

Der er altid god stemning i lufthavnen, når charterafgangene går på vingerne, og vi er glade for endnu en gang at kunne sende masser af gæster afsted på ferie med en nem og overskuelig start på rejsen lige her fra HCA Airport.

Vi ønsker alle en god ferie og glæder os til at byde endnu flere rejsende velkommen i løbet af sommeren 👋

Adresse

Lufthavnvej 131
Odense
5270

Åbningstider

Mandag 08:00 - 19:00
Tirsdag 08:00 - 19:00
Onsdag 08:00 - 19:00
Torsdag 08:00 - 19:00
Fredag 08:00 - 19:00
Lørdag 09:00 - 17:00
Søndag 09:00 - 17:00

Telefon

+4565955072

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når HCA Airport offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til HCA Airport:

Genveje

Del

Kategori