Föh rejser

Föh rejser Jeg elsker at rejse og deler gerne mine oplevelser undervejs. Jeg er medlem af De Berejstes Klub og har pt besøgt 125 lande. Vil du med i rygsækken?

Nu er der kun 14 dage til afgang til Madagascar. Jeg skal med Stjernegård - sådan lidt charteragtigt tænker jeg? Men jeg...
04/09/2026

Nu er der kun 14 dage til afgang til Madagascar.
Jeg skal med Stjernegård - sådan lidt charteragtigt tænker jeg? Men jeg ved det ikke for det er første gang med det bureau.
I hvert tilfælde prøvede jeg noget, jeg ikke har prøvet før. Der kom en kuvert med “ting” (information) om turen og en hilsen fra vores rejseleder.
Hold da op. Ny verden for mig 😆

26/08/2026
🇲🇬 **5 FUN FACTS OM MADAGASCAR** 🌴🦎Snart går turen til Madagascar– en ø, der vist er lidt mere end bare lemurer og en Dr...
22/08/2026

🇲🇬 **5 FUN FACTS OM MADAGASCAR** 🌴🦎

Snart går turen til Madagascar– en ø, der vist er lidt mere end bare lemurer og en DreamWorks-film 😄✈️
Her er 5 ting finurlige ting om landet:

🌍 **1. Madagascar er verdens 4. største ø**
Den er faktisk større end Frankrig! Så det er ikke ligefrem en lille tropeø, man lige går rundt om efter morgenmaden. 😅

🐒 **2. Lemurer findes naturligt KUN på Madagascar**
Der findes over 100 forskellige arter – fra bittesmå muselemurer til de noget større indri-lemurer. Så ja… jeg kommer nok til at tage *lidt* for mange billeder. 📸

🦎 **3. Madagascar er et paradis for mærkelige dyr**
Omkring **90 % af øens dyre- og plantearter findes ingen andre steder i verden**. Evolutionen har med andre ord haft sin helt egen legeplads her. 🌿

🌳 **4. Baobabtræerne ligner noget fra en anden planet**
Madagascar er berømt for sine enorme baobabtræer – nogle af dem kan blive flere hundrede år gamle. Den berømte *Avenue of the Baobabs* står helt klart højt på listen! 🤩

🍦 **5. Madagascar er et af verdens vigtigste vaniljelande**
En stor del af verdens naturlige vanilje kommer herfra. Så næste gang du spiser vaniljeis, kan du passende sende Madagascar en venlig tanke. 🍨😋

🇲🇬 **Madagascar – here I come!**
Jeg glæder mig til naturen, dyrene, kulturen og forhåbentlig en masse oplevelser, der ikke involverer en lemur, der stjæler min Pepsi Max… **hvis Pepsi Max altså findes på Madagascar!** 😂🥤🐒

Søster var på besøg og pludselig blev  aftenen meget sjovere
29/07/2026

Søster var på besøg og pludselig blev aftenen meget sjovere

Sommeren er over os. Et typisk spørgsmål fra kollegaer og kunder er “nå, hvornår går du så på sommerferie?”. Når mit sva...
17/07/2026

Sommeren er over os.
Et typisk spørgsmål fra kollegaer og kunder er “nå, hvornår går du så på sommerferie?”.
Når mit svar er “i oktober og november” så kan man mærke en undren brede sig. Det bliver kun en endnu mere underlig samtale når de så spørger til, hvor jeg skal hen, når jeg nu tager på sommerferie på sådan et underligt tidspunkt. “Pakistan og Irak, om verdenssituationen vil” svarer jeg og samtalen stopper mens samtalepartneren klart ryster på hovedet og tænker på egen kommende all inclusive ferie på Kreta.

Ja, det er nok ikke helt normalt, men jeg glæder mig og krydser fingre for at rejserne kan gennemføres. Ellers må jeg i gang med plan C.

God sommer til alle.

Sidste feriedag startede præcis, som en feriedag bør: på tagterrassen med te, lydbog og solskin. What's not to like?Klok...
19/06/2026

Sidste feriedag startede præcis, som en feriedag bør: på tagterrassen med te, lydbog og solskin. What's not to like?

Klokken 11 blev jeg hentet og kørt til lufthavnen, så der var god tid inden afgang klokken 14. Jeg nåede også en tur i loungen, og den var faktisk ikke helt ringe.

KLM-flyet til Amsterdam var overbooket, og eftersom jeg jo ikke ligefrem havde travlt, meldte jeg mig frivilligt til at blive ombooket. Belønningen? 125 euro i kompensation. Så hjemturen gik via Frankfurt, og nu videre til København og til sidst Aalborg. Det koster halvanden times ekstra rejsetid, men hvad pokker – cirka 1.000 kroner er et ganske udmærket bidrag til den næste rejse.

Hvis jeg skal gøre status på Beograd kontra Ljubljana, så vinder Ljubljana på stort set alle parametre – undtagen prisniveauet. Serbien er for mig blevet til et "done that", mens Slovenien sagtens kunne lokke mig tilbage en dag. Især hvis der skal vandres.

Nu kalder hverdagen igen – og en lang arbejdssommer, mens kollegerne med børn holder ferie. Så må jeg tage min "sommerferie" engang i efteråret i stedet.

Tak til alle jer, der har fulgt med på denne lille rejse. Sammen med jer er det aldrig helt ensomt at rejse alene. ❤️

Det blev til en “doven dag”. Jeg erkender det men det som skete var at jeg opdagede, at hotellet gemte på en lille perle...
19/06/2026

Det blev til en “doven dag”. Jeg erkender det men det som skete var at jeg opdagede, at hotellet gemte på en lille perle: en skøn tagterrasse med en fantastisk udsigt over byen. Gyngestole, store glasruder og Ljubljana liggende foran mig som et levende maleri. Her tilbragte jeg de første timer af dagen. Jeg kunne simpelthen ikke lade være.

Senere bevægede jeg mig op til toppen af byen for at se slottet. Kun udefra denne gang – vejret var alt for godt til museer og indendørs aktiviteter. Vi har vel været tæt på 30 grader i dag, og solen gjorde sit bedste for at holde mig udenfor.

Jeg slentrede gennem byen igen og genså de smukke broer og kirker, som Ljubljana er så rig på. På et tidspunkt lagde jeg kortet væk og lod tilfældighederne bestemme. Jeg gik bare rundt, kiggede ind ad sidegader, så hvordan slovenerne bor, og nød det gode vejr og den afslappede stemning.

Aftenen blev – ikke overraskende – tilbragt på tagterrassen. Jeg var blevet en smule afhængig.

Mens solen langsomt forsvandt bag byens tage, sad jeg og tænkte over, hvor meget man egentlig kan nå at se og opleve på bare en uge. Ljubljana har imponeret mig. En smuk, hyggelig og levende by, som har været en fornøjelse at lære at kende.

I morgen går turen hjemad igen. Men jeg tager mange gode oplevelser med mig.
Mon ikke der kommer en lille afrunding senere 😊

Dag 2 i Slovenien 🇸🇮I dag var der faktisk et tog! 😄Efter at have læst, at området omkring søen Bled var et must-see, køb...
18/06/2026

Dag 2 i Slovenien 🇸🇮

I dag var der faktisk et tog! 😄

Efter at have læst, at området omkring søen Bled var et must-see, købte jeg en togbillet og begav mig afsted. Jeg skulle skifte tog undervejs, men alt gik efter planen. Turen var en oplevelse i sig selv med udsigt til bjerge, skove og små landsbyer undervejs.

Selv på en helt almindelig onsdag var der mange mennesker ved søen, men området er så stort, at det aldrig føltes overfyldt. Nogle badede i det krystalklare vand, andre cyklede eller vandrede, mens nogle nød en elegant frokost på en Michelin-restaurant med udsigt over søen.

Jeg gik halvanden omgang rundt om søen i mit eget tempo, med masser af pauser til bare at sidde og kigge på mennesker og nyde udsigten. Vejret var perfekt – omkring 25 grader og let overskyet.

Søen Bled er virkelig noget særligt. Midt i søen ligger den lille ø med den smukke kirke, som man kan sejle ud til i de traditionelle træbåde, de såkaldte pletna-både. Højt oppe på en klippe troner Bled Slot, som er Sloveniens ældste slot og har udsigt over hele området. Det er præcis så postkort-smukt, som man forestiller sig.

Tilbage til Ljubljana tog jeg bussen. Den var betydeligt hurtigere end toget – men også langt mere kedelig. Det var ren transport uden de store naturoplevelser.

Al den friske luft gav mig lyst til en lille lur, så jeg snuppede en time på øjet. Ferie er nu engang skønt. 😌

Om aftenen gik jeg ud i den lune sommervarme. Ljubljana er utrolig smuk efter solnedgang, og det er tydeligt, at jeg ikke er den eneste, der synes det. Byen summer af liv, mennesker og god stemning.

Jeg fandt en lille indisk restaurant. Jeg ved godt, at man måske ikke rejser til Slovenien for at spise indisk – og alligevel gjorde jeg det. Og godt det samme! Det var uden tvivl det bedste sydindiske måltid, jeg har fået uden for Sydindien. Hold op, hvor var det godt. Og jeg blev så mæt, at jeg næsten måtte trille hjem. 😋

Tak for endnu en skøn dag i Slovenien. ❤️

Adresse

Randers

Telefon

+4521787944

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Föh rejser sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Föh rejser:

Genveje

Del