19/05/2026
Sally har fundet nyt hjem 🐾
Nogen der kan hjælpe Sally med nyt hjem/familie 🤞
Opslag delt for Else Brogaard.
Gratis hund søger nyt hjem
Sally søger et nyt, kærligt hjem.
Hendes ejer, min lillebror, er desværre gået bort, og derfor leder vi nu efter den helt rigtige familie til hende.
Sally er 7 år og en blanding af labrador og rottweiler. Hun er steriliseret og chippet, og hun er en utrolig sød, blid og godmodig pige.
Hun kan være alene hjemme, elsker at køre bil og er vant til lange ture i skov og ved strand.
Hun kom til min lillebror som 7 måneder gammel, efter at have levet et meget understimuleret liv hos en familie, der ikke magtede opgaven. Han gav hende al sin kærlighed, og hun blev den skønneste, mest hengivne hund. Hun sov i sofa og seng, var næsten altid med ham rundt, og de havde et tæt og trygt bånd.
Sally har indtil sidste år boet sammen med en Jack Russell hanhund uden problemer. Hun er ikke aggressiv og har aldrig været det. Men efter alt det, hun har været igennem det seneste år, kan hun blive lidt rådvild i situationer, hvor hun føler sig usikker eller skal dele opmærksomhed. Derfor tror vi, at hun i dag vil trives bedst som eneste hund i hjemmet, hvor hun kan få ro, stabilitet og tryghed.
Lige nu opholder Sally sig hos Kennel Hund og Fører, hvor hun bliver passet med stor omsorg. Her har hun allerede vist, at hun kan knytte sig til nye mennesker, hun har fået et særligt bånd til søde Karina, som hun føler sig tryg ved.
Hun har stadig mange gode år i sig og fortjener et sted, hvor hun kan falde til og blive elsket for den loyale og kærlige hund, hun er.
Det er vores håb, at vi gennem dette opslag kan finde hendes sidste, trygge og forevigt hjem ♥️
Hvis det ikke lykkes, vil vi, med tungt hjerte, være nødt til at sende hende over regnbuen 🌈, da vi ikke ønsker, at hun skal leve et liv uden stabilitet og omsorg.
Billederne er fra april og maj i år.
Skriv pb, hvis du eller nogen du kender kunne være det rette match for Sally.