Johs. Rasmussen Svebølle A/S

Johs. Rasmussen Svebølle A/S Vognmandsforretning med selskaber i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland og ca. 250 medarbejdere.

🎓 TILLYKKE TIL TOBIAS - UDLÆRT SPEDITIONSELEV!I dag kan vi ønske Tobias L. Adamsen stort tillykke med, at han har afslut...
31/08/2026

🎓 TILLYKKE TIL TOBIAS - UDLÆRT SPEDITIONSELEV!
I dag kan vi ønske Tobias L. Adamsen stort tillykke med, at han har afsluttet sin 2-årige kontoruddannelse med speciale i spedition og shipping.

Tobias har gennem de seneste to år været en del af vores Bioafdeling i Svebølle som voksenlærling.
Her har han arbejdet med planlægning og tilrettelæggelse af transporter, kundekontakt og fået indsigt i både de praktiske og økonomiske aspekter af spedition, kombineret med skoleforløbene på Roskilde Handelsskole.

I løbet af de to år har Tobias opbygget et godt kendskab til både vores kunder, chauffører og den daglige drift i afdelingen.
Han er en vellidt kollega, og derfor er vi også rigtig glade for, at han fortsætter i Bioafdelingen.

I dag blev uddannelsen markeret på kontoret, hvor direktør Klaus W. Rasmussen sagde et par ord til Tobias og overrakte hans uddannelsesbevis samt gaver fra både virksomheden og kollegaerne. 🎁

Stort tillykke med uddannelsen, Tobias – og tillykke med den fortsatte karriere hos JR! 👏🇩🇰

NYE TRÆKKERE PÅ VEJENE 🚛Med stor aktivitet, er der løbende behov for at forny vognparken hos Johs. Rasmussen, Svebølle A...
21/08/2026

NYE TRÆKKERE PÅ VEJENE 🚛
Med stor aktivitet, er der løbende behov for at forny vognparken hos Johs. Rasmussen, Svebølle A/S.
Denne sommer bliver 15 nye Volvo trækkere sendt ud i driften i vores afdelinger.

Fra fabrikken går turen først forbi opbyggeren, dernæst maleren, hvor bilerne får det velkendte JR-look, som efterfølgende bliver fuldendt med logo og folietekster.
Herefter bliver de klargjort og tilpasset den afdeling, de skal køre for.

I denne uge satte to af de nye Volvo’er kursen ud på vejene for vores elementafdeling. 🚛

# Vognpark

FLERE JUBILÆER OG FEJRINGER🎉Mens mange holdt sommerferie, havde vi her på kontoret god anledning til at finde flagene fr...
14/08/2026

FLERE JUBILÆER OG FEJRINGER🎉
Mens mange holdt sommerferie, havde vi her på kontoret god anledning til at finde flagene frem og fejre flere jubilæer og årsdage. 🇩🇰

Bent Christensen kunne fejre et flot 25 års jubilæum hos Johs. Rasmussen, Svebølle A/S.

Bent startede i 2001 som JR’s første materielkoordinator, men blev efterfølgende ansvarlig for virksomhedens IT – et område, som han siden har stået i spidsen for.

Der er sket en enorm udvikling inden for IT gennem årene, og Bent har blandt andet været med til at implementere og udvikle vores interne hardware og software samt integrere IT-løsninger med vores kunders behov. Det gælder blandt andet booking, KPI-rapportering, fakturering, disponering samt dataindsamling og rapportering fra vores disponeringssystem.
I dag er alle vores lastbiler desuden udstyret med iPads, der er koblet op til vores systemer – løsninger, som Bent har været med til at udvikle og fortsat vedligeholder.

På dagen kom Bents søn og barnebarn også forbi for at ønske tillykke. ❤️
Stort tillykke med de 25 år, Bent! 🇩🇰

Der skal også lyde et stort tillykke til dagens øvrige jubilarer og fejringer:
• Michael Bodzioch – 20 års jubilæum
• Patrick Jensen – 15 års jubilæum
• Nicolai Z. Jensen – 3 års dag
• Frederik F. Andersen – 1 års dag

En dag med mange gode grunde til at fejre vores medarbejdere! 🎉

LEDIG STILLING - BIL DISPONENT🚛 Hos Johs. Rasmussen, Svebølle A/S søger vi en bildisponent, som vil være en del af et st...
17/07/2026

LEDIG STILLING - BIL DISPONENT🚛
Hos Johs. Rasmussen, Svebølle A/S søger vi en bildisponent, som vil være en del af et stærkt team, hvor samarbejde, kvalitet og engagement er en naturlig del af hverdagen.

Som bildisponent får du en central rolle i planlægning og disponering af vores biler. Du bliver bindeled mellem kunder, chauffører, vognmænd og kollegaer og er med til at sikre, at vores transporter bliver løst effektivt og professionelt.

Du bliver en del af vores kontor i Svebølle, hvor omkring 35 engagerede kollegaer står klar til at byde dig velkommen. Hos os får du en afvekslende hverdag i en virksomhed med højt aktivitetsniveau – og hvor ingen dage er helt ens.

Lyder det som noget for dig – eller kender du den rette kandidat?

Læs mere om stillingen og send din ansøgning her:
👉 https://www.johs-rasmussen.dk/job/bildisponent/

📅 Ansøgningsfrist: 16. august 2026

Vi glæder os til at høre fra dig.

🔧 DRØMMER DU OM EN FREMTID SOM LASTVOGNSMEKANIKER? 🚛Så er det måske dig, vi leder efter!Hos vores søsterfirma Svebølle A...
17/07/2026

🔧 DRØMMER DU OM EN FREMTID SOM LASTVOGNSMEKANIKER? 🚛

Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos vores søsterfirma Svebølle Auto Service ApS søger vi en lastvognsmekanikerlærling, der har lyst til at lære et spændende fag med masser af muligheder.

Som lærling bliver du en del af et erfarent værksted, hvor du fra første dag arbejder med rigtige opgaver på moderne lastbiler. Du får en alsidig uddannelse, der kombinerer mekanik, elektronik og den nyeste teknologi.

🔧 Vi tilbyder:
✔️ En 4,5-årig uddannelse med praktik og skoleforløb
✔️ Praktisk erfaring fra dag ét
✔️ Kørekort til lastbil (kategori C) som en del af uddannelsen

📩 Send din ansøgning til [email protected]

📞 Har du spørgsmål? Kontakt Bøje Jensen på 72 29 00 80

🔗 Læs mere om lærepladsen her: https://s-a-s.dk/laerlinge/

👉 Kender du en, der kunne være interesseret? Del gerne opslaget.

☀️ SOMMER handler om fællesskab, oplevelser og nye minder ☀️Hos Johs. Rasmussen, Svebølle A/S ved vi, at ansvar ikke kun...
17/07/2026

☀️ SOMMER handler om fællesskab, oplevelser og nye minder ☀️

Hos Johs. Rasmussen, Svebølle A/S ved vi, at ansvar ikke kun handler om det, vi transporterer – men også om det aftryk, vi sætter.
Derfor støtter vi hvert år Julemærkehjemmene og deres vigtige arbejde for børn i Danmark, som har brug for en ny start.

Mens mange nyder sommerferien med venner og familie, er der også børn, der har brug for ekstra støtte, trygge fællesskaber og troen på egne muligheder.
Det er netop dét, Julemærkehjemmene er med til at skabe.

Vi tror på, at stærke fællesskaber skaber stærke mennesker – og vi er stolte af at bidrage til et arbejde, der gør en reel forskel for børn og unge hver eneste dag.

Vi ønsker alle en rigtig god sommer. 🌻

⚡ AUTOELEKTRIKER SØGES 🔧🚛Har du styr på el-teknik og lyst til at arbejde med lastvogne? Så er det måske dig, vi søger ti...
13/07/2026

⚡ AUTOELEKTRIKER SØGES 🔧🚛
Har du styr på el-teknik og lyst til at arbejde med lastvogne? Så er det måske dig, vi søger til vores søsterfirma Svebølle Auto Service ApS.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
🔹 Installation og 2-års eftersyn af fartskrivere
🔹 Opbygning af el på nye biler og lastvogne
🔹 Fejlfinding og reparation af elektriske systemer
🔹 Arbejde med flere forskellige bilmærker

Har du erfaring med MAN, Volvo eller Scania samt kendskab til fartskrivere og el-systemer, er det en fordel – men det vigtigste er, at du har lysten og de rette kompetencer.

Vi tilbyder en alsidig hverdag, gode kollegaer, et uformelt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling.

📧 Send din ansøgning til [email protected]

👉 Læs mere om stillingen her: https://s-a-s.dk/ledige-stillinger/

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte værkfører Bøje Jensen på 72 29 00 80 eller 40 90 89 18.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Del gerne opslaget – måske kender du den rette! 🙌

EN ARBEJDSDAG I SMUKKE RAMMER 🚛En af vores lastbiler er fanget på vej gennem Filefjell 📸 – den spektakulære bjergovergan...
10/07/2026

EN ARBEJDSDAG I SMUKKE RAMMER 🚛
En af vores lastbiler er fanget på vej gennem Filefjell 📸 – den spektakulære bjergovergang på ruten mod Bergen – med et læs mineraler fra Tyskland.
Bag de flotte udsigter ligger det, vi gør hver dag: sikker og pålidelig transport på tværs af landegrænser.

🔧 Er du vores nye lastvognsmekaniker? 🚛Har du hænderne skruet rigtigt på, og trives du med at holde lastvogne kørende? S...
09/07/2026

🔧 Er du vores nye lastvognsmekaniker? 🚛

Har du hænderne skruet rigtigt på, og trives du med at holde lastvogne kørende? Så har vi måske jobbet til dig.

Vores søsterfirma Svebølle Auto Service ApS søger en dygtig lastvognsmekaniker til værkstedet i Svebølle.

Hos os bliver du en del af et stærkt team, hvor kvalitet, godt håndværk og samarbejde er i fokus. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være service, reparation, fejlfinding og vedligehold af lastvogne, anhængere og trailere.

Lyder det som noget for dig – eller kender du en, der kunne være interesseret?

👉 Læs mere og ansøg her: https://s-a-s.dk/ledige-stillinger/

📢 Del gerne opslaget – måske hjælper du os med at finde vores næste kollega.

40 ÅR HOS JR 🎉I år kan Steen Møllegaard Pedersen fejre hele 40 års jubilæum hos Johs. Rasmussen, Svebølle A/S – en impon...
07/07/2026

40 ÅR HOS JR 🎉

I år kan Steen Møllegaard Pedersen fejre hele 40 års jubilæum hos Johs. Rasmussen, Svebølle A/S
– en imponerende milepæl, som vi markerede med et besøg på kontoret i Svebølle, hvor direktør Klaus W. Rasmussen kunne ønske tillykke og overrække gaver fra både virksomheden og kollegaerne. 🎁

Steen startede under Per W. Rasmussen i 1986, men hans historie i transportbranchen begyndte længe før det.
Allerede som 14-årig var han med ude at køre kreaturer som medhjælper på passagersædet, og som 18-årig tog han kørekort til både bil, lastbil og hænger.

Som 22-årig begyndte han hos JR, hvor de første mange år blev tilbragt med kørsel af slam. Men JR stod ikke kun for transporten – slammet skulle også fordeles på markerne, og her blev Steen "pilot" på virksomhedens store dumper.

Senere fortsatte han i den rustfri afdeling, hvor han i mange år kørte med gærfløde og senere med kemi – en opgave han stadig løser den dag i dag.

Som mange af vores chauffører har Steen altid været fleksibel, når der var brug for det. Derfor er det gennem årene også blevet til kørsel med både elementer, pulver og grus.

40 år i samme virksomhed er en bedrift i sig selv. Men 40 år med skiftende opgaver, nye udfordringer og en vilje til altid at give en hånd med, når der var behov for det, gør det ekstra imponerende.

Stort tillykke med jubilæet, Steen – og tak for indsatsen gennem fire årtier. 👏🏼
Vi er glade for, at du stadig sidder bag rattet hos JR. 🚛

Adresse

Øresøvej 2
Svebølle Stationsby
4470

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:30

Telefon

+4559293123

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Johs. Rasmussen Svebølle A/S sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Johs. Rasmussen Svebølle A/S:

Genveje

Del