Region Midtjylland

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Region Midtjylland Vi står for sundhed og hospitaler, specialiseret psykiatri og social samt regional udvikling.

Retningslinjer for Facebook-siden

Tak, fordi du er aktiv i debatten her på siden. Region Midtjyllands Facebook-side skal være et godt sted være, og vi inviterer til en åben og demokratisk debat. Denne side varetages og modereres af Koncern Kommunikation i Region Midtjylland. Vi overvåger siden inden for normal arbejdstid og bestræber os på at svare alle spørgsmål. Vi laver ikke sagsbehandling på Facebook, og vi fraråder, at du opslår personlige og fortrolige oplysninger om fx din egen eller andres sygdomshistorik. For at sikre en god debat, har vi udarbejdet nogle retningslinjer for siden.

- Sådan modererer vi debatten -
Som udgangspunkt ønsker vi ikke at slette indlæg og kommentarer på Facebook-siden, ligesom vi ønsker, at det ikke er nødvendigt at blokere brugere. Vi forbeholder os dog retten til at give advarsler eller blokere en bruger, der gentagne gange overtræder vores retningslinjer. Vi modererer i følgende tilfælde:

• Postet indhold skal være relevant i forhold til regionens virke og må ikke bære præg af misinformation.

• Vi betragter gentagne opslag med identisk indhold som spam og sletter derfor sådanne opslag.

• Du må ikke anvende vores kanaler som distributionskanal for egen interesse som fx spørgeskemaer eller jobsøgning.

• Deltag ikke i debatten med en falsk profil.

• Hold den gode tone. Indlæg, som er injurierende, hadefulde, racistiske, diskriminerende, krænkende eller truende, slettes, og gentagne overtrædelser medfører udelukkelse fra siden.

• Vi ønsker ikke kritik af navngivne ansatte på Facebook. Har du personspecifik kritik at fremsætte, lytter vi gerne, men vi beder vi om, at du henvender dig via mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger her: https://www.rm.dk/kontakt

Vi henviser desuden til Facebooks eget regelsæt og community guidelines, som du kan finde her:

https://www.facebook.com/legal/terms
https://www.facebook.com/communitystandards

- Undrer du dig? -
Har du spørgsmål - også om hvordan vi håndterer debatten – kan du kontakte os på: [email protected]

Vi reviderer løbende vores retningslinjer. Har du input til, hvordan vi kan videreudvikle dem, så skriv det til os på [email protected]

14/10/2026

Mariehønen her er blevet filmstjerne. Måske er det steget den lidt til hovedet? 🌟

Signe, Solveig og Linda kan dog tydeligt mærke forskel på, om børnene har set filmen med mariehønen eller ej. Nogle børn er faktisk helt utålmodige for at komme i gang med MR-scanningen hos MR Børnegruppen på Regionshospitalet i Viborg.

Men måske har populariteten gjort den lille mariehøne til lidt af en diva?

- Man er nødt til at holde sit hoved koldt og bruge al sin viden for at få det til at gå op i en højere enhed - Mød bere...
13/10/2026

- Man er nødt til at holde sit hoved koldt og bruge al sin viden for at få det til at gå op i en højere enhed - Mød beredskabslægen Martin 🧑‍⚕️

Når en hændelse kræver mere, end den almindelige drift kan klare, ringer telefonen hos Martin Gude.

Martin er beredskabs-AMK-læge ved Præhospitalet, som sørger for, at borgere får den rette hjælp, når de ringer 1-1-2.

Han en af dem, der træder til ved fx store ulykker, ekstremt vejr og andre hændelser, som kræver ekstra kræfter og hurtige beslutninger.

Fra AMK-vagtcentralen hjælper han med at skabe overblik og beslutter sammen med kolleger og indsatsledere, hvor der skal sættes ind - og hvilke patienter der skal have hjælp først.

- Man skal faktisk bruge alle ens kompetencer for at træffe de bedste beslutninger, siger Martin.

Til daglig kører han blandt andet akutlægebil, flyver redningshelikopter i Forsvaret og arbejder som læge i AMK-vagtcentralen.

- Man håber selvfølgelig aldrig, at beredskabssituationerne opstår. Men når de gør, er det både et stort ansvar og meget meningsfyldt at bruge al sin viden og erfaring til at sikre den bedst mulige hjælp til patienterne, fortæller Martin.

Jeg har fået min stemme tilbage 💬 Sådan beskriver Chenette det, når man spørger hende, hvad det giver hende at være EN A...
10/10/2026

Jeg har fået min stemme tilbage 💬

Sådan beskriver Chenette det, når man spørger hende, hvad det giver hende at være EN AF OS-ambassadør. Men hvad er en EN AF OS-ambassadør?

EN AF OS-ambassadør er en frivillig, som enten selv har erfaring med psykisk sygdom, eller er pårørende til en, der har. Ambassadørerne bruger deres egne levede erfaringer til at skabe dialog, åbenhed og nye perspektiver på psykisk sygdom.

For Chenette handler det om at turde stå frem med sin egen historie:

- Når jeg deler nogle af de mest sårbare og svære dele af min egen historie, bliver mine erfaringer en del af en større samtale. Tanken om, at mine erfaringer kan være med til at gøre en forskel for andre mennesker, betyder enormt meget for mig.

Og så er der fællesskabet med de andre ambassadører. Et fællesskab, hvor man kan grine sammen, blive udfordret og se verden fra nye vinkler.

- Jeg tror faktisk, jeg er vokset mindst lige så meget som menneske, som jeg er som ambassadør.

🎉 I dag fejrer vi Sindets Dag - og vi fejrer også EN AF OS' 15 års jubilæum.

Tak til alle vores ambassadører, der de sidste 15 år har holdt fast i at åbne op for den svære og vigtige samtale om psykisk sygdom 🫶

Når du er ældre og har kræft, kan der være andet end selve kræftsygdommen, der har betydning for din behandling. Fx hvor...
09/10/2026

Når du er ældre og har kræft, kan der være andet end selve kræftsygdommen, der har betydning for din behandling. Fx hvordan du klarer hverdagen, spiser, husker og tænker – og hvordan du har det derhjemme 🙍

Derfor begyndte Kirurgi på Regionshospitalet Horsens i 2024 at invitere geriatere med ind i behandlingen af ældre og skrøbelige kræftpatienter.

Geriatere er læger med særlig viden om sygdomme og udfordringer hos ældre. I initiativet 'Geriater i Kirurgi' arbejder de tæt sammen med kirurger og plejepersonale.

Hver dag vurderer geriatere og kirurger, hvilke patienter de skal se hver for sig – og hvilke de skal se sammen. Når de arbejder tæt sammen, kan de give patienterne en behandling, der tager højde for både deres kræftsygdom og andre helbredsproblemer.

- Kirurgerne er virkelig gode til at gå stuegang. Men jeg har et bredere blik på fx patientens hjemmesituation, funktionsniveau, ernæringstilstand og kognition, så jeg har mulighed for at se og udskrive patienterne ud fra en mere helhedsorienteret tilgang, fortæller Lisa Jakobsen, der er geriater på hospitalet.

Samarbejdet kan også give patienterne mere tryghed, når de skal hjem. Og for medarbejderne giver det mulighed for at lære af hinandens fagligheder.

I dag er 'Geriater i Kirurgi' blevet en permanent ordning på Regionshospitalet Horsens 💛

🎈🥳 DE ER SIMPELTHEN FOR SEJE! 5.B PÅ LUNDGÅRDSSKOLEN I HERNING VINDER PÅ EGNE BEN – IGEN! 🚲🚶‍♀️🚌 Guldballoner, kagemand ...
07/10/2026

🎈🥳 DE ER SIMPELTHEN FOR SEJE! 5.B PÅ LUNDGÅRDSSKOLEN I HERNING VINDER PÅ EGNE BEN – IGEN! 🚲🚶‍♀️🚌

Guldballoner, kagemand og 5.000 kroner til klassekassen! 🤩 Der var masser af jubel, da 5.B på Lundgårdskolen i Herning onsdag morgen fik en vild besked: De har vundet årets PÅ EGNE BEN-konkurrence!

PÅ EGNE BEN er konkurrencen hvor skoleklasser fra hele Region Midtjylland dyster om, hvem der er bedst til at sige nejtak til bilens bagsæde og gå, cykle eller tage bussen til skole. Og 5.B har virkelig vist, hvordan man gør! 💪

🌟 96 klasser har været med i 2026 – men én klasse løb med sejren.

Og vinderen er ikke hvilken som helst klasse! 5.B vandt nemlig også sidste år, da de gik i 4.B. De har altså vundet to år i træk. 🏆🏆 Det er første gang i PÅ EGNE BENs historie, at det sker!

Præmien blev overrakt af Per Møller Jensen, formand for udvalget for regional udvikling i Region Midtjylland, som havde masser af ros med til vinderklassen:

"Det er skønt, når man som politiker, kan overbringe et budskab, der udelukkende vækker begejstring. Og det kunne jeg i morges, da jeg mødte 5.B på Lundgårdsskolen i Herning, som har vundet konkurrencen På Egne Ben. De har al mulig grund til at være stolte, for de har virkelig været engagerede i at komme i gang med at gå og cykle til skole i stedet for at blive kørt af forældrene. "

"Jeg er også imponeret over, at vi fik hele 96 skoleklasser med i konkurrencen, og over engagementet hos de mange lærere rundt om i regionen, som har gjort en kæmpe indsats for at motivere deres elever. Det lover godt for de nye generationers vilje til at finde gode alternativer bilen."

💰 Men hvad skal de 5.000 kroner så bruges på?

Sidste år gik præmien til en klassetur i Legoland. Skal 5.B mon af sted på et nyt eventyr i år? 🎢

Kunst kan noget! For eksempel skabe ro, tryghed og bedre rammer for  patienter, pårørende og professionelle på et hospit...
02/10/2026

Kunst kan noget! For eksempel skabe ro, tryghed og bedre rammer for patienter, pårørende og professionelle på et hospital.

Fra næste uge kan man opleve det i praksis: På Regionshospitalet Silkeborg er billedkunstner Lasse Krog Møller i fuld gang med at skabe kunst til Neurointensiv Rehabilitering – en afdeling for patienter med erhvervet hjerneskade.

Kunstprojektet bliver indviet den 8. oktober.

Lasse Krog Møller har arbejdet tæt sammen med personalet om farver, kunstværker og forskellige designelementer, der kan være med til at gøre afdelingens omgivelser mere trygge og imødekommende.

For når man er patient, betyder omgivelserne noget. Og nogle gange kan et kunstværk være med til at skabe et lille rum for ro og håb og lede tankerne ind på noget andet end end sygdom og behandling.

Projektet er en del af Region Midtjyllands Arts in Health-indsats, hvor kunstnere, patienter, pårørende og medarbejdere sammen undersøger, hvordan kunsten kan være med til at gøre hospitalet til et mere trygt og menneskeligt sted.

📅 Den 8. oktober indvies kunstprojektet i Silkeborg – som det første af fire nye kunstprojekter på hospitalerne i Silkeborg, Gødstrup og Viborg.

📅 Den 9. november indvies kunstprojektet i Gødstrup

Læs mere om Arts in Health på Region Midtjyllands hjemmeside:
https://harts.dk/projekter/arts-in-health/

Fra 1. oktober til 20. december kan du blive vaccineret mod influenza og covid-19.Vaccination er gratis for alle på 65 å...
01/10/2026

Fra 1. oktober til 20. december kan du blive vaccineret mod influenza og covid-19.

Vaccination er gratis for alle på 65 år og derover.

Er du under 65 år, kan du også få gratis vaccination, hvis du har en sygdom eller tilstand, der øger risikoen for at blive alvorligt syg.

Det gælder blandt andet, hvis du har:

⚫ svært nedsat immunforsvar
⚫ hjerte-kar-sygdom
⚫ lungesygdom
⚫ eller er gravid i 2. eller 3. trimester.

Find dit nærmeste vaccinationssted via linket i kommentarfeltet.

Har du noget på hjerte? ☕Så er der stadig mulighed for at få det sagt til regionsrådsformand Anders G. Christensen. Han ...
29/09/2026

Har du noget på hjerte? ☕

Så er der stadig mulighed for at få det sagt til regionsrådsformand Anders G. Christensen. Han fortsætter nemlig rundt i Region Midtjylland – denne gang med kurs mod:

📍 Grenaa
📍 Viborg
📍 Gødstrup

Kom forbi og fortæl ham, hvad der optager dig.

Se hvornår i kommentarfeltet 👇

Bedre hjælp til unge i mistrivsel, insulinpumper til flere diabetespatienter og betalingsfri parkering ved regionens hos...
24/09/2026

Bedre hjælp til unge i mistrivsel, insulinpumper til flere diabetespatienter og betalingsfri parkering ved regionens hospitaler.

Regionsrådet har netop vedtaget næste års budget for Region Midtjylland.

Her er 4 eksempler på områder, der får et ekstra løft med det nye budget:

⚫ Bedre hjælp til børn og unge: 25 mio. kr. til at styrke trivslen blandt børn og unge.

⚫ Styrkelse af det nære: Regionens fem sundhedsråd får 40 mio. kr. til at styrke sundhedstilbuddene i det nære.

⚫ En lettere hverdag med diabetes: 13 mio. kr. til, at flere patienter kan få automatiske insulinpumper.

⚫ Gratis parkering ved hospitalet: Patienter får gradvist betalingsfri parkering ved regionens hospitaler. Pårørende får mulighed for gratis parkering i op til tre timer.

Bag aftalen står samtlige af regionsrådets partier.

Adresse

Skottenborg 26
Viborg
8800

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Region Midtjylland offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Region Midtjylland:

Del